Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
148 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje! 2 Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, 3 pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, 4 pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! 5 De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt; 6 han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder! 7 Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb, 8 Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger, 9 I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre, 10 I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle, 11 I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, 12 ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! 13 De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel. 14 Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!
5 Og nu siger Herren, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i Herrens Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke - 6 han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse må nå til Jordens Ende."
7 Så siger Herren, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for Herrens Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig. 8 Så siger Herren: Jeg hører dig i Nådens Stund, jeg hjælper dig på Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder 9 og sige til de bundne: "Gå ud!" til dem i Mørket: "Kom frem!" Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang på hver nøgen Høj; 10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld; 11 jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes. 12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land. 13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi Herren trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.
14 Dog siger Zion: "Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!" 15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham. 47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig." 48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?" 49 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre! 50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."