Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

148 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje! ² Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, ³ pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, ⁴ pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! ⁵ De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt; ⁶ han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder! ⁷ Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb, ⁸ Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger, ⁹ I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre, ¹⁰ I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle, ¹¹ I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, ¹² ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! ¹³ De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel. ¹⁴ Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!

26 I Joasiasses søns, kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette ord fra Herrn: ² Så siger Herren: Stå frem i Forgården til Herrens Hus og tal til hele Juda, som kommer for at tilbede i Herrens Hus, alle de Ord, jeg har pålagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord! ³ Måske hører de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, så jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at gøre dem for deres onde Gerningers Skyld. ⁴ Sig til dem: Så siger Herren: Hvis I ikke hører mig og følger den Lov, jeg har forelagt eder, ⁵ så I hører mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg årle og silde sendte eder, skønt I ikke vilde høre, ⁶ så gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.

⁷ Præsterne, Profeterne og alt Folket hørte nu Jeremias tale disse Ord i Herrens Hus; ⁸ og da Jeremias havde sagt alt, hvad Herren havde pålagt ham at sige til alt Folket, greb Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: "Du skal dø ! ⁹ Hvor tør du profetere i Herrens Navn og sige: Det skal gå dette Hus som Silo, og denne By skal ødelægges, så ingen bor der!" Og alt Folket stimlede sammen om Jeremias i Herrens Hus.

¹² Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "Herren sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hørte. ¹³ Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør på Herren eders Guds Røst, at Herren må angre det onde, han har talet imod eder. ¹⁴ Men se, jeg er i eders Hånd; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders Øjne! ¹⁵ Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, så bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte Herren mig for at tale alle disse ord til eder."

⁸ Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket, ⁹ Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus. ¹⁰ Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af. ¹¹ Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: "Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud." ¹² Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet; ¹³ og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven. ¹⁴ Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os." ¹⁵ Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.

⁵¹ I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I. ⁵² Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne, ⁵³ I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!"

⁵⁴ Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham. ⁵⁵ Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd. ⁵⁶ Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd." ⁵⁷ Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham. ⁵⁸ Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus. ⁵⁹ Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min Ånd!" ⁶⁰ Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.