Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
80 Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.
2 Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber, 3 for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse! 4 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 5 Herre, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn? 6 Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål. 7 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.
17 Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel! 18 Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig! 19 Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!
14 Se, en Dag kommer, Herrens Dag, da dit Bytte skal deles i dig. 2 Da samler jeg alle Folkene til Angreb på Jerusalem; Byen indtages, Husene plyndres, Kvinderne skændes, og Halvdelen af Byens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folket skal ikke udryddes af Byen. 3 Og Herren drager ud og strider mod disse Folk, som han fordum stred på Kampens bag. 4 På hin Dag står hans Fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra Øst til Vest og danne en vældig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den anden mod Syd. 5 I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen når til Azal. I skal fly, som l flyede for Jordskælvet i Kong Uzzija af Judas Dage. Og Herren min Gud kommer og alle de Hellige med ham.
6 På hin Dag skal der ikke være Hede eller Kulde og Frost. 7 Det skal være een eneste Dag - Herren kender den - ikke Dag og Nat; det skal være lyst ved Aftentide. 8 På hin Dag skal rindende Vand vælde frem fra Jerusalem; det halve løber ud i Havet mod Øst, det halve i Havet mod Vest, og det både Sommer og Vinter. 9 Og Herren skal være Konge over hele Jorden. På hin Dag skal Herren være een og hans Navn eet.
4 Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang. 2 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus. 3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt; 4 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære, 5 ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud; 6 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt og vidnet for eder. 7 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse. 8 Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.
9 Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre; 10 det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang 11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød eder, 12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.
13 Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Håb. 14 Thi når vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud ligeså ved Jesus føre de hensovede frem med ham. 15 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede. 16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilråb, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstå først; 17 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og så skulle vi altid være sammen med Herren. 18 Så trøster hverandre med disse Ord!