Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
83 En Sang. En Salme af Asaf.
2 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud! 3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet, 4 oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:
9 også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.
10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,
17 fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o Herre; 18 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde
2 Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til Ægte, 2 og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn. Da hun så, at det var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Måneder; 3 og da hun ikke længer kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste af Papyrusrør, tættede den med Jordbeg og Tjære, lagde drengen i den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred. 4 Og hans Søster stillede sig noget derfra for at se, hvad der vilde ske med ham. 5 Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den. 6 Og da hun åbnede den, så hun Barnet, og se, det var et Drengebarn, der græd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det må være et af Hebræernes Drengebørn!" 7 Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg gå hen og hente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at amme Barnet for dig?" 8 Faraos Datter svarede hende: "Ja, gør det!" Så gik Pigen hen og hentede Barnets Moder. 9 Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og am ham for mig, jeg skal nok give dig din Løn derfor!" Og Kvinden tog Barnet og ammede ham. 10 Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; "thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."
12 Men vi bede eder, Brødre! at I skønne på dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og påminde eder, 13 og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre! 14 Og vi formane eder, Brødre! påminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle! 15 Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, både imod hverandre og imod alle. 16 Værer altid glade, 17 beder uafladelig, 18 takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.