Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! 2 Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. 3 Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, 4 overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!
6 Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse. 7 Og Folket dyrkede Herren, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, Herren havde øvet for Israel. 8 Og Josua, Nuns Søn, Herrens Tjener, døde, 110 År gammel; 9 og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj. 10 Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte Herren eller det Værk, han havde øvet for Israel. 11 Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og dyrkede Ba'alerne; 12 de forlod Herren, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede Herren. 13 De forlod Herren og dyrkede Ba'al og Astarte. 14 Da blussede Herrens Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender. 15 Hvor som helst de rykkede frem, var Herrens Hånd imod dem og voldte dem Ulykke, som Herren havde sagt og tilsvoret dem. Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte til Herren,
16 Og jeg hørte en høj Røst fra Tempelet sige til de syv Engle: Går hen og udgyder Guds Harmes syv Skåle over Jorden! 2 Og den første gik hen og udgød sin Skål over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder på de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede. 3 Og den anden Engel udgød sin Skål i Havet, og det blev til Blod som af en død; og hver levende Sjæl i Havet døde. 4 Og den tredje Engel udgød sin Skål i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod. 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom; 6 thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd. 7 Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.