Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

128 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! ² Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! ³ Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. ⁴ Se, så velsignes den Mand, der frygter Herren.

⁵ Herren velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage ⁶ og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

6 Men Jeriko var lukket og stængt for Israelitterne, ingen gik ud eller ind. ² Da sagde Herren til Josua: "Se, jeg giver Jeriko og dets Konge og Krigere i din Hånd. ³ Alle eders våbenføre Mænd skal gå rundt om Byen, een Gang rundt; det skal I gøre seks Dage; ⁴ og syv Præster skal bære syv Væderhorn foran Arken. Men den syvende Dag skal I gå rundt om Byen syv Gange, og Præsterne skal støde i Hornene. ⁵ Når der så blæses i Væderhornet, og I hører Hornets Lyd, skal alt Folket opløfte et vældigt Krigsskrig; så skal Byens Mur styrte sammen, og Folket kan gå lige ind, hver fra sin Plads."

⁶ Josua, Nuns Søn, lod da Præsterne kalde og sagde til dem: "I skal bære Pagtens Ark, og syv Præster skal bære syv Væderhorn foran Herrens Ark!" ⁷ Og han sagde til Folket: "Drag ud og gå rundt om Byen, således at de, som bærer Våben, går foran Herrens Ark!" ⁸ Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Præster, som bar de syv Væderhorn foran Herren, frem og stødte i Hornene, medens Herrens Pagts Ark fulgte efter; ⁹ og de, som bar Våben, gik foran Præsterne, som stødte i Hornene, og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der blæstes i Hornene. ¹⁰ Men Josua bød Folket: "I må ikke opløfte Krigsskrig eller lade eders Røst høre, og intet Ord må udgå af eders Mund, før den Dag jeg siger til eder: Råb! Men så skal I råbe!" ¹¹ Så lod han Herrens Ark bære rundt om Byen, een Gang rundt, og derpå begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der. ¹² Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede, og Præsterne bar Herrens Ark, ¹³ og de syv Præster, som bar de syv Væderhorn foran Herrens Ark, gik og stødte i Hornene; de, som bar Våben, gik foran dem, og de, som sluttede Toget, fulgte efter Herrens Ark, medens der blæstes i Hornene. ¹⁴ Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de vendte tilbage til Lejren; således gjorde de seks Dage.

¹⁵ Men den syvende Dag brød de op tidligt, ved Morgenrødens frembrud og gik på samme Måde syv Gange rundt om Byen; kun på denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen; ¹⁶ og syvende Gang stødte Præsterne i Hornene, og Josua sagde til Folket: "Opløft Krigsskriget! Thi Herren har givet eder Byen.

²⁰ Så opløftede Folket Krigsskrig, og de stødte i Hornene og da Folket hørte Hornene, opløftede det et vældigt Krigsskrig; da styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; således indtog de Byen.

13 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus. ² Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem." ³ Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare. ⁴ Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern. ⁵ Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper. ⁶ Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus. ⁷ Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord. ⁸ Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen. ⁹ Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde: ¹⁰ "O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje? ¹¹ Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham. ¹² Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.