Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 119:41-48

41 Lad din Miskundhed komme over mig, Herre, din Frelse efter dit Ord, 42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. 43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. 44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; 45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; 47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; 48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

5 Mosebog 26:16-27:7

16 I Dag byder Herren din Gud dig at handle efter disse Anordninger og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og hele din Sjæl! 17 Du har i dag ladet Herren tilsige dig, at han vil være din Gud, og at han vil sætte dig højt over alle Folk, som han har skabt, til Pris og Berømmelse og Ære. 18 Og Herren har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare på alle hans Bud, 19 og at du vil gå på hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og Lovbud og høre hans Røst, og at du vil være Herren din Gud et helligt Folk, som han har sagt.

27 Derpå bød Moses og IsraeLs Ældste Folket: "Hold alle de Bud, jeg i Dag pålægger eder! Og den Dag I går over Jordan ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over, og på dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, så snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, som Herren, dine Fædres Gud, lovede dig. Og når I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder Pålæg, på Ebals Bjerg og kalke dem over. Og der skal du bygge Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, som du ikke har svunget Jern over; af utilhugne Sten skal du bygge Herren din Guds Alter, og på det skal du ofre Brændofre til Herren din Gud, og du skal ofre Takofre og holde Måltid der og være glad for Herren din Guds Åsyn.

Matthæus 19:16-22

16 Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?" 17 Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!" 18 Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; 19 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv." 20 Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?" 21 Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!" 22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.