Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
12 Moses sagde til Herren: "Se, du siger til mig: Før dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Nåde for mine Øjne! 13 Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!" 14 Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til Målet?" 15 Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra! 16 Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle and1e Folkeslag på Jorden?" 17 Herren svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."
18 Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!" 19 Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udråbe Herrens Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!" 20 Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan se mig og leve." 21 Og Herren sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der! 22 Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er kommet forbi. 23 Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Åsyn kan ingen skue!"
99 Herren har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! 2 Stor er Herren på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; 3 de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! 4 Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. 5 Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! 6 Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til Herren, han svarer; 7 i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; 8 Herre vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. 9 Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er Herren vor Gud!
1 Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nåde være med eder og Fred!
2 Vi takke Gud altid for eder alle, når vi komme eder i Hu i vore Bønner, 3 idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i Kærligheden og eders Udholdenhed i Håbet på vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders Åsyn, 4 efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre, 5 at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men også i Kraft og i den Helligånd og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld. 6 Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet under megen Trængsel med Glæde i den Helligånd, 7 så at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja; 8 thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro på Gud kommen ud, så at vi ikke have nødig at tale derom. 9 Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levende og sande Gud 10 og vente på hans Søn fra Himlene, hvem han oprejste fra de døde, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord. 16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person. 17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?" 18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig? 19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar". 20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" 21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" 22 Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.