Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! 2 Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; 3 Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. 4 Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; 5 Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; 6 Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. 7 Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. 8 Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! 9 Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! 10 I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; 11 over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. 12 I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!
33 Herren sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det! 2 Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort 3 til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!" 4 Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker på. 5 Da sagde Herren til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!" 6 Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.
13 Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. 14 Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus. 15 Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud åbenbare eder også dette. 16 Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.
17 Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre således, som I have os til Forbillede. 18 Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger med Tårer, som Kristi Kors's Fjender, 19 hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting. 20 Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus, 21 der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.
4 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!