Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! ² Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; ³ Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. ⁴ Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; ⁵ Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; ⁶ Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. ⁷ Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. ⁸ Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! ⁹ Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! ¹⁰ I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; ¹¹ over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. ¹² I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!

¹⁵ Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet. ¹⁶ Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne. ¹⁷ Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!" ¹⁸ Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!" ¹⁹ Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. ²⁰ Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det. ²¹ Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?" ²² Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde, ²³ og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten! ²⁴ Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

²⁵ Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler, ²⁶ stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for Herren, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham, ²⁷ og han sagde til dem: "Så siger Herren, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!" ²⁸ Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand. ²⁹ Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for Herren, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

³⁰ Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til Herren, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!" ³¹ Derpå gik Moses atter til Herren og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld. ³² Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!" ³³ Herren svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog! ³⁴ Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!" ³⁵ Og Herren slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

¹⁷ I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle; ¹⁸ thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer. ¹⁹ Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Ånd. ²⁰ I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro; beder i den Helligånd; ²¹ bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. ²² Og revser nogle, når de tvivle, ²³ frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.

²⁴ Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd, ²⁵ den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen.