Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
114 Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, 2 da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. 3 Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage, 4 Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam. 5 Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage, 6 hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam? 7 Skælv, Jord, for Herrens Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn, 8 han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!
19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet, lod Herren Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet på tør Bund.
20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse, 21 og Mirjam sang for: Syng for Herren, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!
7 Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord. 8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham, 9 Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; 10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også på Jorden; 11 giv os i dag vort daglige Brød: 12 og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere; 13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.) 14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder; 15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.