Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 20

Folket beder for kongen før kampen

20 Til korlederen: En sang af[a] David.

Må Herren svare på din bøn, når du er i nød,
    må Jakobs Gud bevare dig fra alt ondt.
Må han sende dig hjælp fra sin helligdom,
    styrke dig fra sin bolig på Zion.
Må han mindes alle dine gaver
    og acceptere dine brændofre.
Må han opfylde dit hjertes længsler
    og lade dine planer lykkes.
Må vi få anledning til at råbe af glæde,
    når vi hører om dine sejre.
Må vi få anledning til at lovsynge vor Gud.
    Må Herren svare på alle dine bønner.

Kongen giver udtryk for sin tillid til Herren

Jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe sin udvalgte konge.
    Han svarer mig fra sin himmelske bolig,
        hjælper mig med sin mægtige styrke.
Nogle stoler på vogne og ryttere,
    men vi stoler på Herren, vor Gud.
De skal falde og gå til grunde,
    men vi rejser os og står fast.

10 Giv mig sejren, Herre!
    Hør os, når vi beder dig om hjælp!

Første Kongebog 3:5-14

viste Herren sig for ham i en drøm om natten og sagde: „Bed om hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, fordi han var både trofast, retskaffen og oprigtig i sit forhold til dig. At du gav ham en søn til at følge ham på tronen er et udtryk for din trofasthed imod ham. Herre, min Gud, nu har du gjort mig til konge i min fars sted, men jeg er ung og uerfaren. Det forventes af mig, at jeg skal regere dit udvalgte folk—et folk så stort, at det ikke kan tælles. Giv mig derfor et lydhørt hjerte, så jeg kan lede dit folk, så jeg kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. For hvem kan magte at regere over dit mægtige folk?”

10 Herren syntes godt om Salomons ønske 11 og svarede: „Fordi du bad om evne til at træffe de rigtige beslutninger og ikke om rigdom til dig selv, et langt liv, eller død over dine fjender, 12 vil jeg opfylde din bøn: Jeg vil give dig større visdom end nogen anden nogen sinde har haft eller vil få. 13 Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om—nemlig rigdom og berømmelse. Så længe du lever, vil ingen af alle verdens konger kunne måle sig med dig. 14 Og hvis du adlyder mine love og forordninger, sådan som din far gjorde, vil jeg give dig et langt liv i tilgift.”

Johannes 8:12-19

Jesus—verdens lys

12 Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: „Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.”

13 Farisæerne protesterede: „Nu taler du igen om dig selv. Den slags vidneudsagn er ikke gyldige.”

14 Jesus svarede: „Selv om jeg taler om mig selv, er det dog et gyldigt og sandt vidnesbyrd, for jeg ved, hvorfra jeg er kommet, og jeg ved, hvor jeg går hen. Men det ved I ikke. 15 I dømmer mig ud fra jeres menneskelige forudsætninger, men jeg dømmer ingen. 16 Og hvis jeg endelig afsiger en dom, så er min dom gyldig, for jeg er ikke alene om den. Min Far, som sendte mig, står bag mig. 17 Og står der ikke skrevet i den lov, I kender så godt, at når to vidner siger det samme, så er sagen afgjort? 18 Jeg vidner altså om mig selv, og det andet vidne er min Far, som har sendt mig.”

19 „Hvor er din far da henne?” spurgte de.

„I kender hverken mig eller min Far,” svarede Jesus. „Hvis I var klar over, hvem jeg er, ville I også være klar over, hvem min Far er.”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.