Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Håb om genoprettelse

35 Engang skal ørkenen og det tørre land glæde sig. Ødemarken skal juble og blomstre som en lilje. ² Der bliver en overdådighed af blomster og jubelsange. Ørkenen bliver frodig som Libanons bjerge, frugtbar som Karmels bjerg og Saronsletten, for Herren, vores Gud, vil vise sin herlighed og pragt.

³ Det giver ny styrke til dem med de trætte hænder og slappe knæ, ⁴ nyt mod til dem med de frygtsomme hjerter. Sig til dem: „Vær ikke bange, vær stærke, for jeres Gud er kommet for at straffe ondskaben og lade retfærdigheden ske fyldest. Han er kommet for at frelse jer.” ⁵ Når han kommer, vil han åbne de blindes øjne og lukke de døves ører op. ⁶ De lamme vil springe som rådyr, de stumme vil råbe og synge af glæde. I ørkenen skal kilder springe frem, og floder skal løbe gennem ødemarken. ⁷ Det glødende sand skal forvandles til oaser, den tørstige jord skal drikke fra friske kilder. Hvor ørkensjakaler hvilede sig i det tørre græs, vil der blive vand nok til siv og papyrus.

⁸ Der bliver en banet vej, som skal kaldes „Den hellige Vej”, og ingen syndere skal færdes på den. Guds folk skal vandre ad den, men ingen tåber forvilder sig ind på den. ⁹ På den vej findes ingen farer. Der lurer ingen løver eller andre rovdyr. Kun Guds befriede folk vandrer på den. ¹⁰ Herrens befriede folk vender hjem. De går med jubel mod Zion. De fyldes med fryd og evig glæde. Lidelse og jammer er forbi.

Marias lovprisning

⁴⁶ Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:

Hold ud, mens I venter på Herrens komme

⁷ Kære kristne venner, vent tålmodigt på Herrens komme. Tænk på landmanden, der med forventning ser frem til den værdifulde høst fra sine marker. Han venter tålmodigt, mens regnen giver vækst, både den tidlige og den sene regn. ⁸ Sådan skal I også være tålmodige og holde ud, for Herren kommer snart. ⁹ Lad være med at klage over hinanden, for at I ikke selv skal blive dømt. Den store Dommer står allerede klar ved døren.

¹⁰ Følg det eksempel på tålmodighed i lidelse, som de gamle profeter har givet jer. De var jo mennesker, der levede tæt på Gud og talte på hans vegne.

² I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham: ³ „Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”

⁴ Jesus sagde til dem: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: ⁵ Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.^{[a] 6} Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”

Jesus taler om Johannes som profet^(A)

⁷ Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? ⁸ Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser. ⁹ Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. ¹⁰ For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:

¹¹ Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.