Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovsang efter sejren

21 Til korlederen: En sang af David.

Guds dom over Israel og hele verden

24 Hør efter! Herren gør jorden^[a] tom og øde. Han lægger Israels land øde og spreder dets indbyggere. ² Det går menigmand som præst, slave som herre, slavepige som frue, køber som sælger, udlåner som låner. Ikke en eneste undslipper. ³ Landet bliver plyndret totalt og tømt. Det er Herrens ord.

^4-5 Befolkningen vil lide under følgen af deres synder. Jorden vrider sig i smerte, og afgrøderne visner, for himlen nægter at give regn. Landet er ødelagt af ondskab og forbrydelser. Folket har overtrådt Guds lov og brudt hans ubrydelige pagt. ⁶ Derfor hænger Guds forbandelse over dem, og de må bære straffen for deres synd. Befolkningen svinder ind, og kun få vil overleve.

⁷ Vinhøsten er slået fejl, vinen er brugt op og lystigheden vendt til sorg. ⁸ Harpens melodiøse akkorder og tamburinens lystige rytmer er forstummet, al jubel er ophørt. ⁹ Ingen vin kan inspirere til sang, og øllet smager bittert.

¹⁰ Tomhedens by er brudt ned. Alle døre er låste og barrikaderede. ¹¹ Folk strejfer om i gaderne og råber på vin. Glæden er gået i sort, lystigheden forsvundet. ¹² Byen er ødelagt, dens porte slået ind. ¹³ Som når man har slået oliven ned fra træets grene eller plukket druer i vinmarken, sådan bliver det blandt alle folkeslagene ud over jorden: kun en rest bliver tilbage.

¹⁴ Men de, som er tilbage, skal råbe højt af glæde. I Vesten lovsynger de Guds storhed. ^15-16 I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: „Æren er Guds, for han er retfærdig.”

Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt.

Om at leve i kærlighed og hellighed efter Guds vilje

4 Med den autoritet, som Herren Jesus har givet os, beder vi jer nu indtrængende om at glæde Gud ved til enhver tid at leve efter hans vilje, sådan som vi underviste jer om. Det gør I jo allerede nu, men vi ønsker, at I må gøre yderligere fremskridt. ² I husker nok de påbud, vi gav jer fra Herren Jesus. ³ Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. ⁴ I må hver især forstå, hvordan man vinder sig en kone på en anstændig og ærbar måde, ⁵ ikke i sanseligt begær, sådan som de gudløse gør. ⁶ I må heller ikke synde imod en ven eller udnytte ham i denne sag.^[a] Herren straffer alle den slags handlinger. Det har vi tidligere understreget for jer. ⁷ Gud har jo ikke kaldet os til et liv i synd, men til et liv i hellighed. ⁸ Hvis nogen ikke respekterer disse påbud, er det jo ikke mennesker, de ringeagter, men Gud selv, han, som giver jer^[b] sin hellige Ånd.

⁹ Vi behøver vist ikke at skrive til jer om den indbyrdes kærlighed i det kristne fællesskab. Gud har jo selv lært jer at elske hinanden, ¹⁰ og I har allerede vist jeres kærlighed til de kristne i hele Makedonien. Alligevel beder vi jer om at arbejde endnu mere på den indbyrdes kærlighed. ¹¹ Sæt en ære i at leve stilfærdigt, passe jeres egne sager og arbejde flittigt, sådan som vi tidligere har sagt. ¹² Så vil mennesker, der ikke er kristne, respektere jer, og I behøver ikke at være afhængige af økonomisk hjælp fra andre.