Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovprisning af og bøn for Jerusalem

122 En valfartssang af David.

^11-12 Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.

¹³ Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. ¹⁴ Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. ¹⁵ Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter^[a] lang, 25 meter bred og 15 meter høj. ¹⁶ Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,^[b] og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. ¹⁷ Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. ¹⁸ Men jeg vil oprette en pagt^[c] med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. ^19-20 I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. ²¹ Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”

²² Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.

Jesus forudsiger templets ødelæggelse^(A)

24 Da Jesus var på vej væk fra templet sammen med disciplene, gjorde de ham opmærksom på templets smukke bygninger. ² „Ja, det ser smukt ud,” sagde Jesus. „Men det siger jeg jer: Det hele vil blive jævnet med jorden.”

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser^(B)

³ Da de var nået over på Olivenbjerget, satte Jesus sig ned. Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?”

⁴ Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. ⁵ Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. ⁶ I vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. ⁷ Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. ⁸ Men det er kun som de første veer inden en fødsel.

⁹ I vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. I vil blive hadet af alle folkeslag, fordi I hører mig til. ¹⁰ Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. ¹¹ Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. ¹² Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. ¹³ Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. ¹⁴ Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det—og så vil afslutningen komme.

Jerusalems ødelæggelse^(C)

¹⁵ Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’, som profeten Daniel^[a] taler om, stå i helligdommen,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det) ¹⁶ „så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. ¹⁷ De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, ¹⁸ og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. ¹⁹ Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. ²⁰ Bed til Gud om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren, og at den ikke falder på en sabbat. ²¹ For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden verdens begyndelse og heller aldrig vil blive igen. ²² Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet for de udvalgtes skyld.