Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovprisning af og bøn for Jerusalem

122 En valfartssang af David.

Ondskaben breder sig

6 Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. ² „Gudesønnerne”^[a] blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. ³ Da sagde Gud: „Min Ånd^[b] skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”^[c]

⁴ Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.

⁵ Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, ⁶ blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. ⁷ „Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” ⁸ Men Herren var tilfreds med Noa.

⁹ Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. ¹⁰ Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

Trosheltene

11 Hvad er tro? Tro er grundlaget for vores håb, en overbevisning om ting, der ikke kan ses.^{[a] 2} Vi har jo mange vidnesbyrd om den tro, vores forfædre havde.

³ Det er ved tro, vi forstår, at universet blev til på Guds befaling. Den synlige verden blev skabt ud fra den usynlige verden.

⁴ Abel troede Gud. Derfor var han i stand til at bringe et offer, der var bedre end Kains. Gud accepterede Abels gave og viste dermed, at Abel havde et ret forhold til Gud. Abel selv er død, men hans tro er et vidnesbyrd for os endnu den dag i dag.

⁵ Enok troede Gud. Derfor blev han taget op til Himlen, så han undgik at dø. Ingen kunne finde ham, for Gud havde taget ham til sig. Men inden da havde han fået det vidnesbyrd, at Gud glædede sig over ham.^{[b] 6} Gud kan kun glæde sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til Gud, må nødvendigvis tro, at han er til, og at han belønner dem, der søger ham.

⁷ Noa troede Gud. Da Gud advarede ham om syndfloden, der skulle komme, troede han på det, selvom der ikke var nogen tegn på, at der ville komme en oversvømmelse. Han adlød Gud, og i ærefrygt for ham byggede han en ark for at redde sin familie. På den måde forkyndte Noa dommen over den onde verden, og selv blev han på grund af sin tro accepteret af Gud.