Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 119:17-32

At følge Guds lov giver glæde og styrke

17 Lad mig få øjnene op for din godhed,
    så jeg kan tjene dig hele mit liv.
18 Luk mine øjne op, så jeg kan se
    de vidunderlige ting i din lov.
19 Livet her på jorden er kort,
    og jeg har brug for dine love til at lede mig.
20 Længslen efter at kende dig ligger i mit hjerte,
    mind mig om dine love hver eneste dag.
21 Lovløse mennesker, der gør oprør mod dig,
    vil blive dømt for deres egenrådige stolthed.
22 Lad dem ikke hovere over mig,
    fordi jeg adlyder dine bud.
23 Lederne i samfundet bagtaler mig,
    men jeg vil tjene dig og handle på dit ord.
24 Lovene, du har givet mig, gør mig glad,
    og jeg ønsker at følge din vejledning.

Guds lov giver styrke i modgang

25 Jeg er nedslået og fortvivlet.
    Giv mig nyt mod ved dit ord.
26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig.
    Lær du mig nu dine principper.
27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud,
    og jeg beundrer dine gode love.
28 Jeg føler mig så udkørt og trist.
    Styrk mig ved dit ord.
29 Jeg vil altid være ærlig over for dig,
    lad din lov forvandle min karakter.
30 Jeg har valgt at være trofast,
    sat mig for at følge dine lovbud.
31 Jeg klynger mig til dit ord,
    for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre.
32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud,
    for du har givet mig viljen til at gøre det.

Amos 7:1-6

Tre syner om dom over Israel

Herren viste mig følgende syn: Efter at den tidlige afgrøde var klar til høst (den, som kongen får en del af), og de andre afgrøder var begyndt at komme op, lod Herren græshopper invadere landet, og de åd alle grønne planter. Da råbte jeg: „Herre, min Gud, tilgiv dit folk! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” Da forbarmede Herren sig og sagde: „Hvad du så, vil alligevel ikke ske!”

Derpå viste Herren mig et andet syn: Jeg så en regn af ild nærme sig. Den opbrændte havet og var i gang med landjorden. Da råbte jeg: „Herre, min Gud, stands ilden! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” Da forbarmede Herren sig og sagde: „Hvad du så denne gang, vil heller ikke ske!”

Kolossensern 1:27-2:7

27 Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse også gælder for ikke-jøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid. 28 Når vi fortæller jer om Kristus, gør vi det med al den visdom, vi har fået fra Gud. Vi underviser og retleder jer alle sammen med det formål, at hver enkelt af jer må nå frem til fuld modenhed i Kristus. 29 Det er det mål, jeg arbejder og kæmper for med Guds kraft, som virker mægtigt i mig.

Paulus kæmper i bøn for menighederne

Jeg vil gerne have, at I skal vide, hvor svær en åndelig kamp jeg kæmper både for jer, for menigheden i Laodikea og for alle de andre, som jeg aldrig har mødt personligt. Jeg beder om, at I må blive knyttet sammen i kærlighed og styrkes i jeres tro med en åndelig rigdom af indsigt og overbevisning. Derved vil I bedre kunne fatte det mysterium fra Gud, som Kristus nu har åbenbaret. Det er jo hos ham, at alle visdommens og kundskabens kostelige skatte ligger gemt. Det siger jeg for at advare jer imod dem, der vil prøve at bedrage jer med veltalenhed og falske argumenter. Selvom jeg opholder mig langt borte fra jer, tænker jeg meget på jer, og jeg glæder mig over at høre, at I står sammen i jeres fællesskab og har en stærk tro på Kristus.

Lev jeres liv i lydighed mod Kristus i stedet for religiøse regler

Nu, hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.