Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
11 Falske vidner stod frem imod mig,
anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.
12 De gengældte godt med ondt
og gjorde mig helt fortvivlet.
13 Dengang de var syge, sørgede jeg,
klædte mig i sæk og aske,
bad med bøjet hoved
og fastede inderligt for dem.
14 Jeg følte det, som var det min egen familie,
jeg sørgede for dem, som var det min mor.
15 Men da jeg selv kom ud i problemer,
blev de glade og samlede sig imod mig.
De angreb mig uden varsel,
bagtalte mig dagen lang.
16 Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.
De viste tænder som glubske løver.
17 Herre, hvor længe vil du bare se på?
Grib dog ind og frels mig fra de løver.
Red mit liv fra de rasende bæster.
18 Så vil jeg offentligt give dig ære,
prise dig blandt alt dit folk.
19 De blev mine fjender uden årsag.
Lad dem ikke sejre over mig.
De hadede mig uden grund.
Lad dem ikke udføre deres onde planer.
20 De ønsker ikke at skabe fred,
men planlægger ondt mod uskyldige folk.
21 De råber deres anklager imod mig:
„Ha!” siger de. „Vi så det selv!”
22 Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.
Lad mig ikke i stikken nu.
23 Grib ind, Herre, og skaf mig ret.
Min Herre og Gud, før min sag.
24 Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.
Lad dem ikke sejre over mig.
25 Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”
Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”
26 Gør dem alle skamfulde,
alle, der fryder sig over min ulykke.
Lad dem, der gør nar ad mig,
selv blive gjort til grin.
27 Men lad dem, som ønsker mig det godt,
juble af glæde og sige:
„Lovet være Herren,
for han hjælper sine tjenere.”
28 Så vil jeg altid mindes din godhed.
Ja, jeg vil prise dig dagen lang.
Regler for sabbatsdagen
35 Moses sammenkaldte derefter alle israelitterne til et møde og sagde: „Det følgende er de regler, som Herren har befalet jer at overholde: 2 Hver uge må I arbejde i seks dage, men den syvende dag skal være helligdag, hvor I lader arbejdet hvile. Det er en dag, som er indviet til Herren. Hvis nogen arbejder på den dag, skal de dø. 3 Der må heller ikke tændes ild nogen steder i jeres hjem på en sabbat.”
Offergaver til Guds bolig
4 Moses sagde endvidere til dem: „Herren har også givet følgende forordninger: 5 ‚Alle, som ønsker at give Herren en frivillig offergave, kan bringe noget af det følgende: guld, sølv eller bronze; 6 blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, 7 rødfarvede vædderskind, kraftigt læder, akacietræ, 8 olivenolie til lamperne, aromatiske stoffer til salveolien og til røgelsen, 9 onykssten eller andre ædelsten til at sætte på efoden og på brystklædet.
10 Alle de af jer, som er velsignet med kunstneriske evner, skal lave de ting, Herren har befalet: 11 Guds bolig med teltdugene og de overliggende presenninger; krogene, modulerne, tværstængerne, stolperne og soklerne; 12 arken med bærestængerne og forsoningsstedet samt forhænget foran det allerhelligste; 13 bordet med dets bærestænger og tilbehør, og de hellige brød; 14 lysestagen med de tilhørende redskaber, lamperne og olien dertil; 15 røgelsesalteret med dets bærestænger, salveolien og den vellugtende røgelse; forhænget ved indgangen til boligen, 16 brændofferalteret med dets bronzegitter, bærestænger og andet tilbehør; vaskefadet med tilhørende stativ; 17 forgårdens stofvægge og forhænget ved indgangen til forgården med tilhørende stolper og sokler; 18 teltpløkkerne både til boligen og forgården med dertil hørende barduner; 19 de prægtige dragter til brug ved tjenesten i helligdommen, både ypperstepræsten Arons hellige dragt og dragterne til hans sønner, når de skal gøre præstetjeneste.’ ”
20 Derefter gik alle israelitterne hjem for at hente deres gaver. 21 Alle, som ønskede at give Herren en frivillig offergave, kom med deres bidrag til Guds bolig og dens udstyr eller til præstedragterne.
22 Både mænd og kvinder kom, alle, som havde et villigt hjerte. De bragte deres gaver som et særligt offer til Herren: guld og smykker af mange slags: brocher, øreringe, fingerringe og halskæder. 23 Andre kom med blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, rødfarvede vædderskind eller kraftigt læder. 24 Andre bragte sølv eller bronze som deres gave til Herren. Atter andre bragte akacietræ.
25 De kvinder, som havde særlige evner inden for håndarbejde, spandt blåt, violet og purpurrødt garn og vævede fint linned, 26 mens andre flettede gedehår. 27 Lederne kom med onykssten og andre ædelsten til efoden og brystklædet. 28 De bragte også aromatiske stoffer af forskellig slags til salveolien og til røgelsen samt olivenolie til lamperne. 29 Enhver, som havde på hjerte at hjælpe til med det arbejde, som Herren havde pålagt Moses, kom med deres gaver til Herren.
Peters syn om, hvad der er rent og urent
9 Den følgende dag ved tolvtiden ankom de tre mænd til byen. Peter var gået op på husets flade tag for at bede. 10 Han var godt sulten og ville gerne snart have noget at spise. Mens maden blev tilberedt, fik han et syn: 11 Himlen var åben, og noget kom dalende ned mod jorden. Det lignede en stor dug, der blev holdt oppe i de fire hjørner. 12 I dugen var der mange forskellige dyrearter, som jøderne regner for urene og derfor ikke må spise, både pattedyr, krybdyr og fugle. 13 I det samme hørte han en stemme sige: „Rejs dig, Peter, slagt og spis!” 14 „Ikke tale om, Herre!” erklærede Peter. „Jeg har jo aldrig spist noget urent eller vanhelligt.” 15 Stemmen talte igen: „Det, som Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde urent.” 16 Det hele skete tre gange, hvorefter dugen blev løftet op til himlen igen.
Peter får besked på at tage til et ikke-jødisk hjem
17 Peter var forvirret. Hvad kunne det syn betyde? Hvad skulle han gøre? Men netop på det tidspunkt havde de mænd, som Kornelius havde sendt af sted, spurgt sig frem til huset. De stod nu uden for porten 18 og spurgte, om der i huset var en gæst, der hed Simon Peter. 19 Mens Peter stadig spekulerede over det syn, han lige havde haft, sagde Helligånden: „Der er kommet tre mænd for at tale med dig. 20 Gå ned og tag imod dem. Derefter skal du gå med dem uden betænkeligheder, for det er mig, der har sendt dem.” 21 Peter gik så ned ad trappen fra taget og hen til porten og sagde til dem: „Det er mig, I leder efter. Hvad vil I mig?” 22 Så fortalte de ham om den romerske officer, Kornelius: „Han er en god og gudfrygtig mand, som jøderne sætter stor pris på, og han har af en engel fået besked på at hente dig til sit hjem, for at han kan høre, hvad du har at fortælle.” 23 Så indbød Peter dem til at komme indenfor, og de blev godt beværtet.
Næste dag tog Peter af sted sammen med de tre udsendinge, og nogle af menighedens ledere fra Joppe tog også med.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.