Revised Common Lectionary (Complementary)

Tilbedelse og lydighed

Guds pagtsløfte til David og hans slægt^(A)

17 Efter at David var flyttet ind i sit kongelige palads, sagde han en dag til profeten Natan: „Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Herrens Pagts Ark står stadig i et telt!”

² „Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, „for Gud er med dig.”

³ Men samme nat sagde Gud til Natan: ⁴ „Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig! ⁵ Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har været et telt lige siden den dag, jeg førte Israels folk ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra den ene lejrplads til den anden. ⁶ Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertræ?

⁷ Derfor skal du give David følgende besked fra den almægtige Herre: ‚Jeg hentede dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, og satte dig til at være leder for mit folk. ⁸ Overalt hvor du kom frem, var jeg med dig og tilintetgjorde dine fjender. Jeg vil gøre dig lige så berømt som de kendteste mænd i verden. ^9-10 Jeg har givet mit folk et sted at slå sig ned og bo uden frygt, og uden at blive mishandlet af deres fjender, sådan som det skete før i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred fra alle dine fjender.

Hør nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg „bygge” dig et kongehus. ¹¹ Når du engang er død, skal en af dine efterkommere overtage tronen, og jeg vil gøre hans kongedømme stærkt. ¹² Han skal bygge mig et tempel, og jeg vil gøre hans herredømme urokkeligt for evigt.^{[a] 13} Jeg vil være hans far, og han skal være min søn. Jeg vil altid være trofast over for ham. Jeg vil ikke rive kongemagten ud af hans hænder, som jeg gjorde med din forgænger. ¹⁴ Jeg indsætter ham som konge i mit rige og leder for mit folk for evigt. Ja, hans herredømme vil vare til evig tid.’ ”

¹⁵ Så gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Gud havde sagt.

22 Så viste englen mig en flod med livgivende vand, rent og klart som krystal. Den udsprang fra Guds og Lammets trone, som står i byen, ² og floden fortsatte ned midt gennem byens hovedgade. På hver side af floden voksede livgivende træer. Det er træer, der bærer frugt 12 gange om året, en gang hver måned, og bladene er til lægedom for folkeslagene.^{[a] 3} Intet i byen er under forbandelse, for den er under ledelse af Gud selv og Lammet, og Guds tjenere er altid parate til at tjene ham. ⁴ De får lov til at se hans ansigt, og de går rundt med hans navn på panden. ⁵ Der skal ikke være nat mere, og de vil ikke have brug for nogen lampe eller for solens lys, for Gud Herren vil lyse for dem, og de skal være hans medregenter i al evighed.

Afsluttende ord

⁶ Derpå sagde englen til mig: „Det, du har hørt og set, er troværdigt og sandt. Gud, Herren, som giver profeterne sin Ånd, sendte sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske. ⁷ Hør efter! Jeg kommer snart! Velsignet er den, der tager de profetiske ord i denne bog til sig.”

⁸ Jeg, Johannes, er den, som hørte og så disse ting. Da jeg havde hørt og set det hele, kastede jeg mig ned for fødderne af englen for at hylde ham. ⁹ Men han sagde til mig: „Nej, gør det ikke! Jeg er Guds tjener ligesom du og de andre profeter og alle dem, der tager ordene i denne bog til sig. Giv al ære til Gud!”