Imprimir Opciones de la página
Anterior Día anterior Día siguienteSiguiente

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 119:33-40

Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov

33 Lær mig at følge dine love, Herre,
    så jeg altid er lydig imod dem.
34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov,
    så jeg kan holde den af hele mit hjerte.
35 Led mig fremad på lydighedens vej,
    for at følge dine bud er min lyst.
36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord
    i stedet for at stræbe efter penge og profit.
37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed,
    men at følge dit ord giver mig indhold i livet.
38 Lad mig hvile i troen på dine løfter,
    som gælder alle, der adlyder dig.
39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme,
    for jeg ved, at dine bud er gode.
40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte,
    hjælp mig til altid at efterleve dem.

Ezekiel 33:1-6

Ezekiel som Guds vagtpost i Israel

33 Herren sagde til mig: „Du menneske, tal til dit folk og giv dem følgende budskab: Når jeg sender en fjendtlig hær imod et land, udpeger landets befolkning en vagtpost. Og når vagtposten får øje på den fremstormende hær, blæser han straks alarm, så folket er advaret. Hvis der nu er nogle, der ikke tager advarslen alvorligt, og derfor senere bliver dræbt, så er det deres egen skyld. For de hørte jo alarmen, men rettede sig ikke efter den. De er selv skyld i deres død, for hvis de havde lyttet til advarslen, kunne de have reddet livet. Men hvis nu vagtposten ser den fremstormende hær og ikke blæser alarm for at advare folket, så er det vagtposten, der er skyld i, at de omkommer. Folket dør godt nok på grund af deres egne synder, men jeg vil kræve vagtposten til regnskab for deres død.

Matthæus 23:29-36

29-30 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ 31 Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. 32-33 Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

34 Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. 35 Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. 36 Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.