Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 119:121-128

Om at følge Guds bud under modstand

121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige.
    Lad ikke mine fjender få bugt med mig.
122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk,
    så de ikke har mulighed for at skade mig.
123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig,
    selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter.
124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig,
    lær mig at kende din vilje.
125 Jeg er din tjener, giv mig forstand
    til at fatte dine formaninger.
126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud.
    Herre, hvornår griber du ind?
127 Jeg foretrækker din lov
    frem for guld og grønne skove.
128 Jeg hader løgn og bedrag,
    men elsker at adlyde dine bud.

Error: 'Første Kongebog 4:29-34' not found for the version: Bibelen på hverdagsdansk
Efeserne 6:10-18

Den kristnes kamp og udrustning

10 Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. 11 Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. 12 Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.

13 Derfor skal I tage hele Guds udrustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. 14 Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje 15 og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast.[a] 16 Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. 17 Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. 18 Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.