Revised Common Lectionary (Complementary)
Guds undere gennem Israels historie(A)
105 Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2 Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3 Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
7 Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
8 Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9 Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
Herrens løfte til Josva
1 Efter at Moses var død, sagde Herren til hans medhjælper Josva, Nuns søn:
2 „Min tjener Moses er død. Nu er det dig, som skal føre israelitterne over Jordanfloden og ind i det land, jeg vil give dem. 3 Hvad jeg sagde til Moses, siger jeg til dig: De områder, I erobrer i landet, skal tilhøre jer, 4 fra Negevs ørken i syd til Libanons bjerge mod nord, ja, helt op til den store flod, Eufratfloden, og ud til Middelhavet mod vest, hele det land, hittitterne nu bor i. 5 Ingen vil kunne holde stand imod dig, så længe du lever, for jeg vil være med dig, som jeg var med Moses. Jeg vil ikke svigte dig eller forlade dig.
6 Stå fast og vær modig, for du skal lede mit folk i erobringen af hele det land, jeg har lovet jeres forfædre. 7 Ret dig omhyggeligt efter de forordninger, Moses gav dig. Hold fast ved dem, så vil tingene lykkes for dig. 8 Mind hele tiden folket om disse love—og selv skal du tænke på dem døgnet rundt, så du handler efter dem, for så vil det gå dig godt, og du vil lykkes. 9 Jeg siger det igen: Stå fast og vær modig! Vær ikke bange eller frygtsom! Husk, at jeg er Herren, din Gud, og jeg vil hjælpe dig med alt, hvad du skal gøre.”
Josva befaler folket at gøre sig klar
10 Så sagde Josva til folkets ledere: 11 „Gå rundt i lejren og sig til folket: Gør jer klar, for om tre dage går vi over Jordanfloden for at tage det land i besiddelse, som Gud har lovet os.”
Timoteus blev sendt af sted og kom tilbage med godt nyt
3 1-2 Da vi til sidst ikke kunne holde det ud længere, besluttede vi andre[a] at blive tilbage i Athen og sende vores medarbejder, Guds tjener Timoteus, af sted for at opmuntre jer og styrke jer i troen, 3 så I ikke skulle tabe modet i alle de vanskeligheder, I måtte gennemgå. Men I ved jo, at kristne kan regne med at blive forfulgt. 4 Da vi var hos jer, sagde vi på forhånd, at der ville komme forfølgelser. Og det holdt stik, som I ved. 5 Da jeg altså ikke kunne bære uvisheden længere, sendte jeg som sagt Timoteus for at få at vide, hvordan det stod til med jeres tro. Jeg var bange for, at Fristeren måske havde fået jer til at falde fra troen, og at alt vores arbejde dermed havde været forgæves.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.