Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 50:7-15

„Mit folk, hør hvad jeg har at sige.
    Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.
Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre,
    som I til stadighed bringer til mit alter.
Men det er ikke tyre fra jeres huse
    og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.

10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven,
    og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.
11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle,
    selv jordens insekter er mine.
12 Hvis jeg blev sulten,
    ville jeg ikke bede jer om noget,
for jorden er min med alt,
    hvad den indeholder.
13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer,
    jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.
14 Kom hellere med en lovsang som takoffer,
    og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.
15 Råb til mig, når I har problemer,
    så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.

Klagesangene 1:7-11

Hjemløs og fattig sidder Jerusalem og mindes de skatte, hun[a] har mistet.
    Ingen af hendes venner kom hende til hjælp mod fjendens angreb.
        Hun blev hånet og spottet af den overlegne fjende.
Ingen vil længere se op til Jerusalem, som de gjorde engang.
    Hun blev ydmyget og plyndret på grund af sine mange synder.
        Nu sidder hun og jamrer, afklædt og skamfuld.
Jerusalem var utro mod Herren uden at tænke på følgerne.
    Hun fik en frygtelig straf, og der er ingen, der trøster hende.
        „Se min elendighed!” råber hun til Herren. „Min fjende foragter mig!”
10 Katastrofen er ikke til at bære, for alt er tabt.
    Ikke alene blev alle byens værdier plyndret,
        men fremmede folkeslag brød ind i templet og vanhelligede det.
11 Lidelsen ramte alle, som boede i byen.
    Hungersnøden tvang dem til at sælge deres sidste ejendele for lidt mad.
        Byen råber i sin nød: „Ak, Herre, se dog, hvor foragtet jeg er!

2 Peter 2:17-22

17 De falske lærere udretter intet af værdi, for de er som udtørrede kilder eller som skyer, der drives af sted af vinden uden at give regn. Der venter dem en plads i det yderste mørke. 18 Med tomme løfter og drevet af deres eget begær lokker de mennesker, der ellers lige var sluppet fri af dårligt selskab, og leder dem tilbage i synden. 19 De lover dem frihed, men er selv slaver af deres umoralske liv. For det, som man er besejret af, er man også slave af. 20 Når nogen er undsluppet det verdslige livs umoralitet og har lært vores Herre og Frelser, Jesus Kristus, at kende, men igen bliver indfanget og kontrolleret af de gamle synder, er deres situation blevet værre end før. 21 Det ville have været bedre, om de mennesker ikke havde lært sandhedens vej at kende frem for først at se den og så vende ryggen til det hellige bud, som blev dem betroet. 22 Et gammelt ordsprog siger: „Som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.”[a] Og et andet lyder: „En renvasket so vælter sig straks i sølet igen.” Det samme kan siges om dem, der vender tilbage til deres gamle synder.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.