Revised Common Lectionary (Complementary)
Guds straf over en ond „helt”
52 1-2 Til korlederen: En visdomssang af David, dengang Edomitten Doeg fortalte Saul, at David havde søgt hjælp hos Ahimelek.[a]
3 Hvorfor prale af din ondskab, du stærke mand?
Gud er trofast, og han beskytter mig dag efter dag.
4 Hele tiden lægger du onde planer.
Dine ord er dødbringende som skarpe knive.
5 Du foretrækker ondt frem for godt,
løgn frem for sandhed.
6 Du elsker at sige noget, som kan skade andre.
Hvor er du fuld af falskhed.
7 Men Gud vil gøre det af med dig,
rive dig bort fra dit hjem,
rykke dig op fra de levendes land.
8 Når de gudfrygtige ser det, vil de gyse,
de vil håne dig og sige:
9 „Sådan går det dem,
der ikke regner med Gud,
men stoler på deres rigdom
og praler af deres ondskab.”
10 Men jeg er som et frodigt oliventræ,
der trives i Herrens hus.
Jeg stoler altid på hans trofasthed og nåde.
11 Herre, jeg vil takke dig for alt, hvad du gør for mig,
jeg vil forkynde din godhed i dine tjeneres nærvær.
Josva bygger et alter og minder folket om Moselovens bud
30 Senere byggede Josva på Ebals bjerg et alter for Herren, Israels Gud, 31 efter de forskrifter, der står i Moseloven: „Byg mit alter af kampesten, der ikke er tilhuggede eller forarbejdede med jernredskaber.” Og præsterne ofrede brændofre og takofre til Herren. 32 Mens Israelitterne så til, skrev Josva lovens bud på alterets sten.
33 Hele folket, deres ledere, administratorer og dommere samt de fremmede iblandt dem, blev derpå delt i to grupper. Den ene gruppe stillede sig ved foden af Garizims bjerg, og den anden gruppe ved foden af Ebals bjerg. De to grupper stod altså over for hinanden, og præsterne, som bar pagtens ark, stillede sig midt imellem dem. Det skete alt sammen, sådan som Moses havde forordnet, at Israels folk skulle velsignes. 34 Josva oplæste nu alle velsignelserne og forbandelserne, som Moses havde nedskrevet i lovbogen. 35 Hver eneste af Moses’ befalinger blev læst op for denne forsamling af mænd, kvinder, børn og de fremmede, som boede iblandt israelitterne.
Også jøderne vil blive straffet for deres ondskab
2 Men hvem du end er, kan du ikke tillade dig at dømme andre og undskylde dig selv. I og med at du dømmer andre, dømmer du jo også dig selv. Du gør nemlig de samme ting, som du fordømmer hos andre. 2 Vi ved, at Guds retfærdige dom hænger over hovedet på dem, som gør det onde. 3 Men tror du virkelig, at du kan undslippe dommen, hvis du gør de samme ting? 4 Prøver du at dække dig under, at Gud er så god, forstående og tålmodig? Gud er tålmodig for at give dig anledning til at bede ham om tilgivelse, 5 men hvis du ikke vil angre og vende om fra din ondskab, må du tage din straf, når Gud på dommens dag afsiger sin retfærdige dom.
6 Når Gud til sin tid dømmer hele menneskeheden, får alle den dom, de har fortjent. 7 De, som med udholdenhed har gjort det gode og ønsket at få del i den herlighed, ære og udødelighed, som Gud tilbyder, vil modtage det evige liv hos Gud. 8 Men de, som i deres selviskhed og i deres oprør mod sandheden fra Gud har gjort det onde, vil få Guds vrede og straf at føle. 9 Alle, der er ulydige og onde, vil opleve en dyb smerte som straf, hvad enten de er jøder eller ej, 10 mens alle, der gør det gode, vil opleve herlighed, ære og fred som belønning. Det gælder, hvad enten de er jøder eller ej, 11 for Gud ser ikke efter folks status.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.