Revised Common Lectionary (Complementary)
Sand tilbedelse
50 En sang af Asaf.
Herren, den almægtige Gud,
kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.
2 Hans herlighed stråler omkring ham,
han kommer fra Zion, det skønneste sted.
3 Vor Gud er på vej,
og det sker ikke lydløst.
Foran ham går en fortærende ild,
omkring ham raser et voldsomt uvejr.
4 Himmel og jord er hans vidner,
når han sætter sig for at dømme sit folk.
5 „Lad hele mit folk komme sammen,
dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”
6 Gud er en retfærdig dommer,
det bevidner den himmelske verden.
7 „Mit folk, hør hvad jeg har at sige.
Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.
8 Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre,
som I til stadighed bringer til mit alter.
9 Men det er ikke tyre fra jeres huse
og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.
10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven,
og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.
11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle,
selv jordens insekter er mine.
12 Hvis jeg blev sulten,
ville jeg ikke bede jer om noget,
for jorden er min med alt,
hvad den indeholder.
13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer,
jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.
14 Kom hellere med en lovsang som takoffer,
og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.
15 Råb til mig, når I har problemer,
så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.
16 Men til de ugudelige siger jeg:
Hvorfor opremser I mine bud
og påstår, at I overholder min pagt?
17 I nægter jo at lade jer vejlede
og blæser på, hvad jeg siger.
18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham.
I godtager dem, der lever i utroskab.
19 Jeres mund udspyr onde ord,
jeres tale er løgn og bedrag.
20 I sidder og bagtaler jeres egen familie
og lægger onde planer imod dem.
21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på?
I tror måske, jeg er ligeglad?
Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet,
jeg er nødt til at stille jer for retten.
22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud,
ellers vil jeg gøre det af med jer,
og der er intet, der kan redde jer.
23 Lovsang er et offer, som ærer mig.
Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”
Opfordring til at vise retfærdighed og barmhjertighed
7 Den fjerde dag i den niende måned[a] i kong Dareios’ fjerde regeringsår talte Herren igen til mig.
2 Lederne i Betel havde sendt en delegation til templet i Jerusalem, anført af Sarezer og Regem-Melek. 3 De kom for at spørge præsterne og profeterne dér, om man fortsat skulle overholde den årlige sørge- og fastedag i den femte måned.[b] 4 Da gav Herren, den Almægtige, mig følgende budskab til præsterne og hele folket: 5 „Når I har fastet og sørget i den femte og syvende[c] måned i de sidste 70 år, er det virkelig mig I har fastet for? 6 Og når I spiser offermåltiderne, tænker I så ikke kun på at spise og drikke? 7 Ved I ikke, at profeterne advarede imod den slags hykleri allerede for længe siden, da Jerusalem og dens forstæder tillige med de vestlige bakkeskråninger og Negev endnu var beboet, og der var fred i landet? 8-9 Derfor siger Herren, den Almægtige: Vær retfærdige i jeres domme, tag hensyn til hinanden og vær barmhjertige. 10 I må ikke udnytte enkernes og de forældreløses svaghed, ikke se ned på de fattige og fremmede og ikke udtænke onde planer imod hinanden. 11 Alt dette indprentede jeg allerede jeres forfædre, men de ville ikke høre efter og stak stædigt fingrene i ørerne. 12 De gjorde deres hjerter hårde som sten, så de hverken overholdt Toraen eller lyttede til de budskaber, som Herren, den Almægtige, ved sin Ånd bragte dem gennem tidligere tiders profeter. Derfor ramte Guds vrede dem. 13 Siden de ikke ville høre, når jeg kaldte på dem, ville jeg heller ikke lytte til dem, når de kaldte. 14 Det var derfor, jeg spredte dem for alle vinde blandt fremmede folkeslag. Deres land kom til at ligge øde hen, og ingen havde lyst til at rejse igennem det. De var skyld i, at det udvalgte land blev til en ødemark.”
5 Jeg vil minde jer om, at selvom Gud i første omgang reddede sit folk ud af Egypten, så udryddede han senere dem, som gjorde oprør mod ham. 6 Jeg vil også minde jer om de engle, der gjorde oprør og overskred de grænser, Gud havde sat for dem. Dem har Gud lagt i ubrydelige lænker i mørke fængsler indtil dommens store dag.
7 Tænk også på indbyggerne i Sodoma og Gomorra og deres nabobyer, som kastede sig ud i seksuelle perversiteter. Deres byer blev tilintetgjort og er en stadig påmindelse om, at Gud straffer synd og oprør. 8 Alligevel gør de falske lærere, der har sneget sig ind iblandt os, det samme. Deres drømmerier fører til, at de synder mod deres egen krop, de gør oprør mod alle autoriteter, og de håner stærke åndsmagter. 9 Selv ærkeenglen Mikael vovede ikke at komme med nogen hånende anklage mod Djævelen, da han kæmpede med ham om Moses’ lig. Han sagde blot: „Herren vil straffe dig!” 10 Men de her falske lærere taler nedsættende om ting, de ikke forstår sig på. De er som dyr, der handler efter deres instinkter, og dermed ødelægger de sig selv. 11 Ve dem, for de følger Kains eksempel. De begår den samme fejl som Bileam, for de vil gøre hvad som helst for penge. De er som Kora, der gjorde oprør mod Gud, og de vil også blive straffet, som han blev. 12 De er en skamplet på jeres kærlighedsmåltider, når de rager til sig uden at tage hensyn til andre. De er som skyer, der drives af sted for vinden uden nogensinde at give regn. De er som frugttræer, der ikke bærer frugt ved høsttid. De vil blive rykket op med rode og skal dø to gange.[a] 13 De er som havets skummende bølger, der skyller affald op på stranden. De er som stjerner, der er kommet ud af kurs og er på vej ud i det yderste mørke.
14 Det var den slags mennesker Enok profeterede om, da han i den syvende generation efter Adam sagde: „Jeg så for mig Herren komme med sine hellige titusinder. 15 Han dømmer de ugudelige og afslører alt det onde, de har sagt og gjort i deres oprør imod ham.” 16 Altid beklager de sig over deres skæbne og skyder skylden på andre. De gør alt det onde, der falder dem ind, praler af egne bedrifter og bruger smiger, når de kan se deres fordel ved det.
Formaning om at holde fast ved troen, tage afstand fra de ugudelige og hjælpe de tvivlende
17 Men I, kære venner, skal huske på, hvad I har hørt fra Jesu Kristi apostle. 18 De sagde jo, at mange i de sidste tider vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster.[b] 19 Det er den slags mennesker, som skaber splittelser i menigheden. Deres tankegang er verdslig, og de mangler Åndens kraft.
20 Men I, kære venner, skal opmuntre og styrke hinanden i jeres dyrebare tro, idet I beder i Helligåndens kraft. 21 Hold fast ved Guds kærlighed og se med forventning frem til det evige liv, som Jesus Kristus i sin nåde vil give jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.