Revised Common Lectionary (Complementary)
Herrens storhed og mægtige undere
111 Halleluja!
Af hele mit hjerte vil jeg takke Herren,[a]
berømme ham midt i de gudfrygtiges forsamling.
2 De ting, han gør, er vidunderlige,
enhver, der oplever dem, må juble og glæde sig.
3 Fantastiske er alle hans undere,
glem ikke hans uendelige godhed.
4 Herren er nådig og barmhjertig,
ingen må glemme hans velgerninger.
5 Jeg ved, at han altid sørger for sit folk.
Kan han nogensinde glemme sin pagt med dem?
6 Landet, som tilhørte de fremmede, gav han til sit eget folk,
med magt drev han de andre væk for øjnene af sine udvalgte.
7 Når han handler, gør han altid det rigtige,
ordene fra ham kan man stole på.
8 Pas på, at I trofast adlyder hans bud,
retsindighed har evighedsværdi.
9 Sit folk har han sat i frihed,
til evig tid varer hans pagt med dem.
Underfuld og hellig er Herren.
10 Visdom udspringer af ærefrygt for Gud.
Ypperlig er den indsigt, man får ved at adlyde ham.
Æren er hans for evigt!
Mirjam gør oprør mod Moses
12 En dag gjorde Mirjam og Aron oprør imod Moses, fordi han havde taget sig en kone fra det land, der hed Kush,[a] syd for Egypten. 2 „Kan Herren kun tale til Moses?” sagde de. „Hvad med os? Herren kan vel lige så godt tale til os.” Herren hørte det, 3 men Moses prøvede ikke at forsvare sig, for han var jordens mest ydmyge menneske. 4 Herren talte nu til både Moses, Aron og Mirjam og sagde: „Gå alle tre hen til åbenbaringsteltet!” Da stillede de sig foran teltet.
5 Derpå steg Herren ned, skjult i en sky, og stillede sig ved indgangen til teltet. „Aron og Mirjam, træd frem,” beordrede han. Det gjorde de så. 6 Herren fortsatte: „Når jeg taler til en profet, gør jeg det normalt gennem syner og drømme, 7 men det er ikke på den måde, jeg kommunikerer med min tjener Moses. Han er en trofast leder for mit folk.[b] 8 Med ham taler jeg ansigt til ansigt og ikke i gåder. Han har set mig, som jeg er. Hvor vover I så at gøre oprør imod ham?”
9 Så forlod Herren dem i vrede, 10 og da skyen løftede sig fra teltet, var Mirjam fyldt med hvide pletter over hele kroppen. Aron var rystet over synet af det 11 og udbrød: „Åh Moses, gå i forbøn for os, så vi ikke mister livet på grund af denne tåbelige synd. 12 Mirjam ligner jo et dødfødt barn, der allerede er begyndt at gå i forrådnelse.”
13 Da råbte Moses til Herren: „Herre, jeg beder dig: Gør hende rask.”
14 Herren svarede: „Hvis hendes egen far havde spyttet hende i ansigtet, var hun blevet uren og måtte bære sin skam i syv dage. Send hende derfor uden for lejren. Efter syv dage kan hun vende tilbage igen.”
15 Så blev Mirjam udstødt af lejren i syv dage, og folket måtte vente på hende, før de kunne rejse videre.
Jesus helbreder en spedalsk mand(A)
12 I en af de byer, Jesus besøgte, var der en mand, som var hårdt angrebet af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, kastede han sig med ansigtet mod jorden. „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!” bad han.
13 Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik forsvandt spedalskheden.
14 Jesus forbød ham at sige det til nogen og fortsatte: „Gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Og husk at tage den offergave med, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”
15 Alligevel spredtes rygtet hurtigt, og store folkemængder kom for at høre Jesus og for at blive helbredt for deres sygdomme. 16 Jesus trak sig derfor tilbage til øde områder, hvor han havde chance for at være alene og få tid til at bede.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.