Revised Common Lectionary (Complementary)
Tillid til Guds beskyttelse
62 Til korlederen Jedutun. En sang af David.
2 Jeg sætter al min lid til Gud,
for kun han kan frelse mig.
3 Ja, han er mit skjold og mit værn,
hos ham kan jeg være tryg.
4 Hvor længe vil I angribe en sagesløs mand
og forsøge at slå mig omkuld?
I ser på mig som en hældende mur
eller et faldefærdigt stakit.
5 I ønsker at styrte mig fra min høje position,
og I er fulde af løgn og bedrag.
Jeres ord virker venlige,
men indvendig er I fulde af foragt.
6 Jeg sætter al min lid til Gud,
for kun han giver mig håb.
7 Ja, han er mit skjold og mit værn,
hos ham kan jeg være tryg.
8 Det er Gud, der hjælper mig og giver mig ære.
Han er mit værn og mit tilflugtssted.
9 Stol altid på Gud, mit folk.
Udøs jeres hjerte for ham,
for han er et værn for os alle.
10 Menneskers tanker er tomhed,
deres hæderlighed er blot et bedrag.
Hvis man forsøgte at måle deres troskab,
ville det ikke give udslag på vægten.
11 Man kan blive rig på uretmæssig vis,
men det giver ikke tryghed og fred.
Selv om din velstand skulle vokse,
må du ikke bygge dit liv på den.
12-13 Gud har fortalt os to grundlæggende ting
om sit eget guddommelige væsen:
Han er mægtig, trofast og kærlig,
og han dømmer alle efter deres handlinger.
8 Herren, den almægtige Gud, har svoret ved sig selv: „Jeg hader Israels hovmod og foragter deres paladser. Derfor overgiver jeg deres by med alle dens indbyggere i fjendens hånd.”
9 Om så ti mænd skjuler sig i et hus, skal de alle dø. 10 Hvis en slægtning kommer for at hente de døde i huset og begrave dem, råber han måske ind i huset, om der er flere tilbage. Hvis svaret er: „Nej!” vil han sige: „Pas på, nævn ikke Herrens navn, for at han ikke skal høre dig!” 11 For når først Herren har afsagt sin dom, skal både små og store huse jævnes med jorden.
12 Lader man heste galopere på klipper? Lader man okser pløje havet? Men I har stik imod al fornuft vendt retten til uret og erstattet det gode med det onde. 13 I praler over at have besejret de magtesløse og er stolte over, hvad I har kunnet udrette i egen kraft.
14 „Åh, Israels folk,” siger Herren, den almægtige Gud. „Jeg sender et fremmed folk imod jer. De vil hærge jeres land fra Lebo-Hamat i nord til Arabadalen mod syd.”
Budskabet til menigheden i Laodikea
14 Skriv til menigheden i Laodikea: Dette budskab kommer fra ham, der opfylder alle løfter. Han er trofast og taler altid sandt. Han er Guds skaberværks ophav.
15 Jeg ved, hvad du har udrettet, men også, at du hverken er kold eller varm. Gid du dog var enten kold eller varm.[a] 16 Men fordi du er som lunkent vand, har jeg til hensigt at spytte dig ud. 17 Du siger, at du er rig, har alt og ikke trænger til noget. Men du er ikke klar over, at du er elendig og ynkværdig, fattig, blind og nøgen. 18 Derfor råder jeg dig til at købe det ædle guld hos mig, for så bliver du rig. Køb den hvide klædning hos mig, så du ikke skal gå nøgen og skamfuld omkring. Køb også salve til dine øjne, så du kan få øjnene op for sandheden. 19 Dem, jeg holder af, irettesætter jeg. Jeg opdrager dem. Tag derfor afstand fra din lunkenhed og bliv brændende i din iver.
20 Hør! Jeg står uden for døren og banker på. Hvis du hører min stemme og åbner døren, så vil jeg komme indenfor, og vi kan have fællesskab med hinanden. 21 Dem, der vinder sejr, vil jeg gøre til mine medregenter, akkurat som jeg selv vandt sejr og nu sidder på tronen ved siden af min Far.
22 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.