Revised Common Lectionary (Complementary)
Om at sætte sin lid til Herren
146 Halleluja!
Min sjæl, pris Herren!
2 Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
3 Stol ikke på stormænd,
for mennesker kan ikke frelse jer.
4 De dør og bliver lagt i deres grav,
da er det slut med alle deres planer.
5 Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
de, der sætter deres lid til Herren.
6 Han skabte himlen og jorden,
havet og alt, hvad der lever deri.
Han er trofast til evig tid.
7 Han står på de undertryktes side
og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
8 og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
han elsker dem, der gør hans vilje.
9 Han tager sig af de fremmede,
viser omsorg for enker og forældreløse,
men de ondes planer forpurrer han.
10 Herren skal regere for evigt!
Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!
2 Rig og fattig har noget tilfælles:
Det er Herren, der har skabt dem begge.
3 Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.
4 Ydmyghed og ærefrygt for Herren
giver rigdom, respekt og et godt liv.
5 Bedragerens vej er fuld af fælder og forhindringer,
de, der har livet kært, holder sig væk.
6 Lær dine børn at træffe rette valg,
så vil de gøre det, så længe de lever.
7 Den rige har magt over den fattige,
og udlåneren bestemmer over den, der låner.
8 Den ondskabsfulde tyran bliver straffet,
hans terrorregime får ende.
9 Gavmilde mennesker velsignes,
for de deler deres mad med de fattige.
10 Jag spotteren bort, så får ufreden ende,
skænderier og fornærmelser hører op.
11 Kongen er ven med dem, der er oprigtige
og taler barmhjertige ord.
12 Herren værner om sandheden,
og gendriver løgnernes ord.
13 Den dovne siger: „Hvis jeg går ud på gaden,
bliver jeg måske ædt af en løve!”
14 En utro kvindes ord er besnærende,
den, som Herren vil straffe, går i fælden.
15 Det er naturligt for et barn at gøre tåbelige ting,
men konsekvent tilrettevisning hjælper på sagen.
16 De, der udnytter de magtesløse til egen fordel
eller bestikker dem, der har magt, skal ende i fattigdom.
8 Det er ikke nogen ordre, jeg kommer med. Men da andre har vist stor iver efter at være med i indsamlingen, vil jeg gerne se, hvor ægte jeres kærlighed er på det her område. 9 Tænk på, hvordan vores Herre, Jesus Kristus, viste sin kærlighed og nåde. Han var rig, men blev fattig for jeres skyld, for at I ved hans fattigdom kunne blive rige.
10 Jeg mener, det vil være godt for jer at gøre det færdigt, som I begyndte på for et år siden. Det var jo jer, der tog initiativet til at begynde en indsamling. 11 Gør den nu færdig med samme iver, som I havde i begyndelsen. Giv hvad I kan! 12 Hvis I giver af et villigt sind, er det ikke så vigtigt, hvor meget I har at give af. Gud vil, at I skal give af det, I har—ikke af det, I ikke har. 13 Det er jo ikke meningen, at I skal lide nød for at andre kan nyde. Det er et spørgsmål om at dele ligeligt. 14 I har rigeligt i øjeblikket og kan hjælpe de andre. En anden gang, når I har brug for hjælp, kan de hjælpe jer. På den måde bliver goderne ligeligt fordelt. 15 Husk på, hvad Skriften siger: „De, der samlede meget, fik ikke for meget. Og de, der samlede mindre, fik ikke for lidt.”[a]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.