Revised Common Lectionary (Complementary)
12 Saligt det Folk, der har Herren til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
13 Herren skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn; 14 fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden; 15 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.
16 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft; 17 til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke. 18 Men Herrens Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden, 19 for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid. 20 På Herren bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold; 21 thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.
22 Din Miskundhed være over os, Herre, så som vi håber på dig.
21 Så tog Job til Orde og svarede: 2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver! 3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne! 4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig? 5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund! 6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven: 7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft? 8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne; 9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke; 10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke; 11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret; 12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner; 13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, 14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst! 15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?" 16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
9 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd, 2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte. 3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet, 4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre, 5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel; 7 ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig." 8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd. 9 Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."