Revised Common Lectionary (Complementary)

16 Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig! ² Jeg siger til Herren: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig. ³ De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til." ⁴ Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund. ⁵ Herren er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd. ⁶ Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig. ⁷ Jeg vil prise Herren, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

⁸ Jeg har altid Herren for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke. ⁹ Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed. ¹⁰ Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. ¹¹ Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.

²² Derefter løftede Aron sine Hænder over Folket og velsignede dem og steg så ned efter at have bragt Syndofferet, Brændofferet og Takofferet. ²³ Moses og Aron gik derpå ind i Åbenbaringsteltet, og da de kom ud derfra, velsignede de Folket. Da viste Herrens Herlighed sig for alt Folket; ²⁴ og Ild for ud fra Herrens Åsyn og fortærede Brændofferet og Fedtstykkerne på Alteret. Og alt Folket så det, og de jublede og faldt ned på deres Ansigt.

10 Men Arons Sønner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i dem og lagde Røgelse derpå og frembar for Herrens Åsyn fremmed Ild, som han ikke havde pålagt dem. ² Da for Ild ud fra Herrens Åsyn og fortærede dem, så de døde for Herrens Åsyn. ³ Moses sagde da til Aron: "Det er det, Herren talede om, da han sagde: Jeg viser min Hellighed på dem, der står mig nær, og min Herlighed for alt Folkets Øjne!" Og Aron tav. ⁴ Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels Sønner, til sig og sagde til dem: "Kom og bær eders Frænder bort fra Helligdommen uden for Lejren!" ⁵ Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moses havde sagt. ⁶ Men Moses sagde til Aron og hans Sønner Eleazar og Itamar: "I må hverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder, ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Brødre, hele Israels Hus, begræde den Brand, Herren har antændt; ⁷ og vig ikke fra Åbenbaringsteltets indgang, ellers skal I dø, thi Herrens Salveolie er på eder!" Og de gjorde som Moses sagde.

⁸ Og Herren talede til Aron og sagde: ⁹ Vin og stærk Drik må hverken du eller dine Sønner drikke, når I gået ind i Åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, ¹⁰ for at I kan gøre Skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene, ¹¹ og for at I kan vejlede Israeliterne i alle de Love, Herren har kundgjort dem ved Moses.

⁵ Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige. ⁶ Men jeg håber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige. ⁷ Men vi bede til Gud om, at I intet ondt må gøre; ikke for at vi må vise os dygtige, men for at I må gøre det gode, vi derimod stå som udygtige. ⁸ Thi vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden. ⁹ Thi vi glæde os, når vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette ønske vi også, at I må blive fuldkommengjorte. ¹⁰ Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.