Revised Common Lectionary (Complementary)
Gud straffer ondskab
64 Til korlederen: En sang af David.
2 Hør min bøn, Gud, midt i min nød.
Red mig fra fjendernes angreb.
3 Skærm mig mod deres skumle planer,
beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.
4 Deres tunger er som skarpe sværd,
deres ord som giftige pile.
5 De sigter på de uskyldige fra deres baghold,
de skyder dem ned uden skrupler.
6 De mødes for at ægge hinanden til ondskab
og planlægge, hvor de skal sætte deres fælder.
„Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.
7 De udklækker grusomme planer,
som de hemmeligt fører ud i livet.
Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.
8 Men Gud vil selv ramme dem med sin straf,
pludselig bliver de gennemboret af hans pile.
9 Deres egne ord vil fælde dem,
og alle, som oplever deres fald,
vil ryste på hovedet i foragt
10 og fyldes af ærefrygt for Gud.
De vil forkynde Guds store undere
og forstå hans retfærdige dom.
11 De gudfrygtige skal glæde sig over Gud
og søge tilflugt hos ham.
Alle de retskafne skal glæde sig.
Bildads anden tale til Job
18 Nu gik Bildad igen i rette med Job:
2 „Hold nu op med al din snak, Job!
Kom til fornuft, så vi kan tale sammen.
3 Hvad regner du os egentlig for?
En flok dumme, umælende får?
4 Du opnår intet ved at pine og plage dig selv.
Verden går videre, uanset hvad du gør.
5 Synd fører nu engang til straf,
og de ondes livslys slukkes.
6 Mørket indhyller deres bolig,
og de får et ulykkelig endeligt.
7 Deres faste skridt bliver usikre,
de snubler over deres egne ben.
8 Deres fødder fører dem til fald,
de er ude på gyngende grund.
9 De går lige i fælden og sidder fast i saksen,
får en løkke om foden og kan ikke komme fri.
10 En skjult snor er spændt ud over vejen,
et reb ligger parat som en løkke.
11 Rædselen kommer imod dem fra alle sider,
angsten er lige i hælene på dem.
12 Deres livskraft udtæres,
undergangen ligger på lur efter dem,
13 sygdom æder dem langsomt op,
døden har lagt sin klamme hånd på dem.
14 De trækkes ud af deres trygge bolig
og føres frem til den frygtelige død.
15 Ild og svovl regner ned over dem,
deres ejendom bliver omdannet til aske.
16 De er som et træ med udtørrede rødder,
hvor alle grenene er ved at visne.
17 Ingen mindes dem, når de er borte,
deres navne går hurtigt i glemmebogen.
18 De udslettes fra jordens overflade,
skubbes fra lyset ind i mørket.
19 De efterlader sig ingen arvinger,
deres slægt uddør med dem.
20 Alle, som hører om deres ulykke,
gribes af gru og forfærdelse.
21 Ja, sådan går det onde mennesker,
dem, der ikke har ærefrygt for Gud.”
Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort
18 For selvom budskabet om korset lyder tåbeligt for dem, der er på vej til fortabelsen, så er det for os, der er på vej til det evige liv, et udtryk for Guds kraft og visdom. 19 Der står jo skrevet:
„De vises visdom vil jeg sætte til side,
de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.”[a]
20 Jamen, hvad så med alle verdens vismænd? Hvad med alle de lærde, alle filosofferne? Ved I ikke, at Gud har afsløret denne verdens visdom som det, den i virkeligheden er—tåbelighed? 21 Det hører jo med til Guds visdom, at mennesker ikke ad visdommens vej kan nå til erkendelse af ham. Derfor besluttede han ved hjælp af den „tåbelige” forkyndelse at frelse dem, der tager imod budskabet i tro. 22 Jøderne vil se beviser, og grækerne søger filosofisk visdom, 23 men vores budskab er om den korsfæstede Kristus. For jøderne er det en forargelse og for grækerne den rene galskab, 24 men for dem, som er kaldet af Gud, både jøder og grækere, repræsenterer Kristus Guds kraft og Guds visdom. 25 Selv Guds „tåbelighed” er visere end menneskelig visdom, og Guds „svaghed” er stærkere end menneskelig styrke.
26 Tænk bare på, venner, hvor få af jer, der var vise i verdens øjne, dengang I kom til tro, hvor få af jer, der havde indflydelse i samfundet, og hvor få af jer, der kom fra fornemme familier. 27 Nej, Gud valgte at gøre noget, som i verdens øjne ser tåbeligt ud, for at lukke munden på de kloge. Han udvalgte de magtesløse for at gøre magthaverne til skamme. 28 Gud valgte det, som var ubetydeligt og ringeagtet i verden, det som intet var, for at gøre det, som var noget, til intet. 29 Altså har mennesker ikke noget at prale af over for Gud.
30 Det er Gud, der har gjort det sådan, at I nu er noget i Kristus. Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står rensede ind for Gud. 31 Dermed opfyldes Skriftens ord: „Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort.”[b]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.