Revised Common Lectionary (Complementary)
48 En Sang. En Salme af Koras Sønner.
2 Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. 3 Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. 4 Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. 5 Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; 6 de så og tav på Stedet, flyed i Angst, 7 af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. 8 Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
9 Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers Herres By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela. 10 I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed; 11 som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd, 12 Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme. 13 Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne, 14 læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der 15 kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.
18 Og Herren blev nidkær for sit Land og fik Medynk med sit Folk. 19 Og Herren svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Most og Olie, så I kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder til Skændsel iblandt Hedningerne. 20 Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop ud i Havet i Øst og hans Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt; thi han udførte store Ting. 21 Frygt ikke, Jord, fryd dig, vær glad! Thi Herren har udført store Ting. 22 Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens Græsmarker grønnes, og Træerne bærer Frugt; Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan. 23 Og I, Zions Sønner, fryd eder, vær glade i Herren eders Gud! Thi han giver eder Føde til Frelse, idet han sender eder Regn, Tidligregn og Sildigregn, som før. 24 Tærskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne løbe over med Most og Olie. 25 Og jeg godtgør eder de År, da Græshoppen, Springeren, Æderen og Gnaveren hærgede, min store Hær, som jeg sendte imod eder. 26 I skal spise og mættes og love Herren eders Guds Navn, fordi han handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme. 27 Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingen anden er Herren eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.
2 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom; 2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet; 3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven, 4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning, 5 for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på Guds Kraft.
6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; 7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, 8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde de erkendt den,havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; 9 men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham." 10 Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle Ting, også Guds Dybder. 11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.