Revised Common Lectionary (Complementary)
120 Jeg råbte til Herren i Nød, og han svarede mig. 2 Herre, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge! 3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge! 4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel. 5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte! 6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred. 7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
11 Thi så siger Herren om Josiass Søn, Kong Sjallum af Juda, der blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette Sted, skal ikke vende hjem igen: 12 men på det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette Land.
13 Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, lader Landsmand trælle for intet, ej giver ham Løn, 14 som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale," som hugger sig Vinduer ud, klæder Væg med Cedertræ og maler det rødt. 15 Er du Konge, fordi du brammer med Cedertræ? Din Fader, mon ikke han spiste og drak og øvede Ret og Retfærd? Da gik det ham vel; 16 han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra Herren. 17 Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde skyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold.
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords. 38 Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet. 39 Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab. 40 I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre? 41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene. 42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine. 43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene. 44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke." 45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os," 46 Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre. 47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel. 48 Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge. 49 Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge, 50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt, 51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt. 52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."