Revised Common Lectionary (Complementary)
10 Dine Værker takker dig alle, Herre, og dine fromme lover dig. 11 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde 12 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed. 13 Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er Herren i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). 14 Herren støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede. 15 Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid; 16 du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker. 17 Retfærdig er Herren på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger. 18 Nær er Herren hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.
4 Kong Mesja af Moab drev Kvægavl og svarede Israels Konge en Afgift på 100.000 Lam og Ulden af 100.000 Vædre. 5 Men efter Akabs Død faldt Moabs Konge fra Israels Konge. 6 Da drog Koog Joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel; 7 desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige: "Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod Moab?" Han svarede: "Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!" 8 Og han spurgte: "Hvilken Vej skal vi drage?" Han svarede: "Gennem Edoms Ørken!"
9 Så drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde tilbagelagt en Strækning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand til Hæren og Dyrene, som de havde med. 10 Da sagde Israels Konge: "Ak, at Herren har kaldt disse tre Konger sammen for at overgive dem i Moabs Hånd!" 11 Men Josafat sagde: "Er her ingen af Herrens Profeter, ved hvem vi kan rådspørge Herren?" Da svarede en af Israels Konges Folk: "Jo, her er Elisa, Sjafats Søn, som øste Vand på Elias's Hænder." 12 Josafat sagde: "Hos ham er Herrens Ord!" Og Israels Konge og Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.
13 Men Elisa sagde til Israels Konge: "Hvad har jeg med dig at gøre? Gå du til din Faders og Moders Profeter!" Israels Konge svarede: "Ak nej, thi Herren har kaldt disse tre Konger sammen for at give dem i Moabs Hånd." 14 Da sagde Elisa: "Så sandt Hærskarers Herre lever, for hvis Åsyn jeg står: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde jeg ikke se til dig eller værdige dig et Blik! 15 Men hent mig nu en Strengespiller!" Thi når Strengespilleren spillede, kom Herrens Hånd over ham. 16 Derpå sagde han: "Så siger Herren: Grav Grøft ved Grøft i Dalen her! 17 Thi så siger Herren: I skal hverken mærke til Blæst eller Regn, men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, så at I, eders Hær og eders Dyr kan drikke! 18 Dog tykkes dette Herren for lidet, han vil også give Moab i eders Hånd; 19 I skal indtage alle befæstede Byer og alle betydelige Byer, alle Frugttræer skal t fælde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjord skal I ødelægge med Sten!" 20 Og næste Morgen ved Afgrødeofferets Tid kom der Vand fra den Kant, hvor Edom ligger, så hele Egnen blev fuld af Vand.
12 Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 13 så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I! 14 Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd. 15 Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! 16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. 17 Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.