Revised Common Lectionary (Complementary)

38 Så svarede Herren Job ud fra Stormvejret og sagde: ² "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening? ³ Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! ⁴ Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt! Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover? ⁶ Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten, ⁷ mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde? ⁸ Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød, ⁹ dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb, ¹⁰ dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre ¹¹ og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"

107 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! ² Så skal Herrens genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd ³ og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

²³ De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande, ²⁴ blev Vidne til Herrens Gerninger, hans Underværker i Dybet; ²⁵ han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op; ²⁶ mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod; ²⁷ de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom; ²⁸ men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, ²⁹ skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav; ³⁰ og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte. ³¹ Lad dem takke Herren for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn, ³² ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

6 Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde; ² (han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;) ³ og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet; ⁴ men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster, ⁵ under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste, ⁶ ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed, ⁷ ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar; ⁸ ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru; ⁹ som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde; ¹⁰ som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt. ¹¹ Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet. ¹² I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter. ¹³ Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!

³⁵ Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!" ³⁶ Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham. ³⁷ Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes. ³⁸ Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?" ³⁹ Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille. ⁴⁰ Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?" ⁴¹ Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"