Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
5 Mosebog 5:12-15

12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! 13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, 14 men den syvende Dag skal være Hviledag for Herren din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. 15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!

Salme 81:1-10

81 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen; stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag! Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud; han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven. I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela. Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! 10 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

2 Korinterne 4:5-12

Thi ikke os selv prædike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld. Thi Gud, som sagde: "Af Mørke skal Lys skinne frem", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset.

Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvættes Kraft må være Guds, og ikke fra os, vi, som trænges på alle Måder, men ikke stænges inde, ere tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne, 10 altid bærende Jesu Dødelse om i Legemet, for at også Jesu Liv må åbenbares i vort Legeme. 11 Thi altid overgives vi, som leve, til Død for Jesu Skyld, for at også Jesu Liv må åbenbares i vort dødelige Kød. 12 Således er Døden virksom i os, men Livet i eder!

Markus 2:23-3:6

23 Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks. 24 Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?" 25 Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham? 26 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?" 27 Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. 28 Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."

Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd. Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham. Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!" Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav. Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen. Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.