Revised Common Lectionary (Complementary)
20 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn! 3 Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig; 4 han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela. 5 Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd, 6 at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! Herren opfylde alle dine Bønner!
7 Nu ved jeg, at Herren frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde. 8 Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved Herren vor Guds Navn. 9 De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode. 10 Herre, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!
15 Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen. 16 Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, om Natten Ildskæret. 17 Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr. 18 På Herrens Bud brød Israeliterne op, og på Herrens Bud gik de i Lejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr; 19 når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliterne sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, og brød ikke op. 20 Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gik de i Lejr på Herrens Bud og brød op på Herrens Bud. 21 Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; når Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op. 22 Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længere endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blev Israeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når den løftede sig, brød de op. 23 På Herrens Bud gik de i Lejr, og på Herrens Bud brød de op; de rettede sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, efter Herrens Bud ved Moses.
4 Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter. 2 Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad på Tronen, 3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd. 4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse på deres Hoveder. 5 Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder. 6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.
7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn. 8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!