Revised Common Lectionary (Complementary)

80 Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.

² Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber, ³ for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse! ⁴ Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! ⁵ Herre, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn? ⁶ Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål. ⁷ Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os. ⁸ Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

⁹ Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den; ¹⁰ du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet; ¹¹ Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker; ¹² den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden. ¹³ Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf? ¹⁴ Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

¹⁵ Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok, ¹⁶ for Skuddet, din højre planted! ¹⁷ Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel! ¹⁸ Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig! ¹⁹ Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn! ²⁰ Herre, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

¹⁷ Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu; ¹⁸ men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd; ¹⁹ jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Gråd, ej heller Skrig. ²⁰ Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke når sine Dages Tal thi den yngste, som dør, er hundred År, og forbandet er den, som ej når de hundred. ²¹ Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt; ²² de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnå Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Hånd; ²³ de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er Herrens velsignede Æt og har deres Afkom hos sig. ²⁴ Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. ²⁵ Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Strå som Oksen, men Slangen får Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger Herren.

¹⁸ Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder. ¹⁹ Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve. ²⁰ På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder. ²¹ Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham." ²² Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?" ²³ Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham. ²⁴ Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

²⁵ Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder. ²⁶ Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder. ²⁷ Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke! ²⁸ I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg. ²⁹ Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, når det er sket. ³⁰ Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig; ³¹ men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!"