Revised Common Lectionary (Complementary)
147 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. 2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, 3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår; 4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn. 5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål; 6 Herren holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse. 7 Syng for Herren med Tak, leg for vor Gud på Citer! 8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug; 9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger; 10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand; 11 Herren har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt. 11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed. 12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand. 13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden. 14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet. 15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd. 16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet. 17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig. 18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger. 19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik. 20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde. 21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
2 Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder. 3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. 4 I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden. 5 Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb. 6 Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
7 I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? 8 Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. 9 En liden Surdejg syrer hele Dejgen. 10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er. 11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet. 12 Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere! 14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Næste som dig selv." 15 Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!