Revised Common Lectionary (Complementary)

23 Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes, ² han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl, ³ han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld. ⁴ Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

⁵ I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. ⁶ Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i Herrens Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

⁸ Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer, ⁹ og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand, ¹⁰ gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk. ¹¹ I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst. ¹² På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers Herre, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk. ¹³ Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!" ¹⁴ Men Hærskarers Herre åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers Herre, "får I ikke sonet, førend I dør!"

⁴ I, utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. ⁵ Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde. ⁶ Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde." ⁷ Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder; ⁸ holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! ⁹ Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! ¹⁰ Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.