Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 23

23 Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl, han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld. Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i Herrens Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

Esajas 22:8-14

Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer, og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand, 10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk. 11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst. 12 På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers Herre, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk. 13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!" 14 Men Hærskarers Herre åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers Herre, "får I ikke sonet, førend I dør!"

Jakob 4:4-10

I, utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde. Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde." Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder; holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! 10 Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.