Revised Common Lectionary (Complementary)

119 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i Herrens Lov. ² Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte. ³ de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje. ⁴ Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. ⁵ O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter! ⁶ Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud. ⁷ Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud. ⁸ Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

³⁴ Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort; ³⁵ medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Sabbater, dengang I boede deri. ³⁶ Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem; ³⁷ de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender. ³⁸ I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder. ³⁹ De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

⁴⁰ Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig, ⁴¹ måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld. ⁴² Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu. ⁴³ Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger. ⁴⁴ Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud! ⁴⁵ Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud. Jeg er Herren!

⁴⁶ Det er de Anordninger, Lovbud og Love, Herren fastsatte mellem sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.

⁷ I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt. ⁸ Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. ⁹ Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i Mørket endnu. ¹⁰ Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham. ¹¹ Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han går hen, fordi Mørket har blindet hans Øjne.

¹² Jeg skriver til eder, mine Børn! fordi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld. ¹³ Jeg skriver til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordi I kende Faderen. ¹⁴ Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde. ¹⁵ Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham. ¹⁶ Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. ¹⁷ Og Verden forgår og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie, bliver til evig Tid.