Revised Common Lectionary (Complementary)
Guds nåde og trofasthed
103 En sang af David.
Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal ophøje hans hellige navn.
2 Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger.
3 Han tilgiver alle mine synder
og helbreder alle mine sygdomme.
4 Han frier mig fra dødens gab,
velsigner mig med sin nåde og godhed.
5 Han mætter mig med gode gaver,
jeg får min livskraft igen som ørnen.
6 Han lader retfærdigheden ske fyldest,
så de undertrykte får deres ret.
7 Han åbenbarede sine planer for Moses,
Israels folk var vidner til hans undere.
8 Herren er barmhjertig og nådig
med tålmodig og trofast kærlighed.
9 Han fortsætter ikke med at anklage os,
bliver ikke ved med at være vred.
10 Han giver os ikke løn som forskyldt,
straffer os ikke i forhold til vore synder.
11 Så højt som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt.
12 Så langt som østen er fra vesten,
har han fjernet vore synder fra os.
13 Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham.
22 Pris Herren, alle hans skabninger,
hvor I end befinder jer i hans rige.
Min sjæl, pris Herren.
53-55 Derfor bliver den straf, som overgår dig, værre end deres, og det bringer dem en vis trøst. Der kommer en tid, hvor jeg vil genoprette Sodoma med hendes døtre og Samaria med hendes døtre, og jeg vil også genoprette Juda. Til den tid vil du skamme dig over alle de synder, du har begået. 56 Dengang du var stolt af dig selv, så du ned på din søster Sodoma, 57 for da var din ondskab endnu ikke blevet afsløret. Men nu er den afsløret, og nu er det din tur til at blive set ned på af Edoms døtre og naboer, filistrenes døtre og alle andre nabofolk. 58 Det er konsekvensen af alle dine modbydelige handlinger, siger jeg, Herren.
59 Jeg giver dig løn som fortjent, for du tog ikke pagten alvorligt, men brød rask væk dine løfter. 60 Men jeg glemmer ikke den pagt, jeg indgik med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en ny og evig pagt med dig. 61 Til den tid vil du med skam mindes al den ondskab, du har begået, specielt når du får dine søstre Sodoma og Samaria tilbage og jeg gør dem til dine døtre, selv om det ikke er en del af min pagt med dig. 62 Når jeg opretter min nye pagt med dig, vil du indse, at jeg er Herren, 63 og du vil skamfuldt holde dig for munden, når du tager imod min tilgivelse for alt det onde, du har gjort, siger jeg, Herren.”
53 Derefter gik de hver til sit,[a] 8 1 men Jesus gik ud til Olivenbjerget.
Lad dem, der er uden synd, kaste den første sten
2 Tidligt næste morgen vendte han tilbage til templet. Snart var en mængde mennesker samlet, og han satte sig ned for at undervise dem.
3 En gruppe skriftlærde og farisæere kom nu med en kvinde, der var grebet på fersk gerning i utroskab. De stillede hende foran Jesus og sagde: 4 „Mester! Kvinden her er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. 5 Toraen siger, at sådanne kvinder skal stenes ihjel.[b] Hvad siger du?” 6 De var ude på at få ham til at sige noget, som de bagefter kunne bruge imod ham, men Jesus bøjede sig forover, som han sad der, og skrev med fingeren i støvet.
7 Da de blev ved med at presse på med deres spørgsmål, rettede han sig op og sagde: „Den af jer, som er uden synd, skal være den første til at kaste en sten.” 8 Så bøjede han sig igen forover og fortsatte med at skrive på jorden.
9 Da de, der var kommet med kvinden, fik den besked, luskede de bort, den ene efter den anden—de ældste først. Til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden midt i folkemængden. 10 Da rettede han sig op og så sig omkring. „Hvor blev de af?” spurgte han kvinden. „Var der ingen, der fordømte dig?” 11 „Nej, Herre,” svarede hun.
„Det gør jeg heller ikke,” sagde Jesus. „Gå du blot, men synd fra nu af ikke mere.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.