Revised Common Lectionary (Complementary)

5 Moses kaldte hele Israels folk sammen og sagde til dem: „Lyt nu omhyggeligt til de love, Gud har givet jer, så I lærer dem og adlyder dem.

² Ved Horebs bjerg sluttede Herren, vores Gud, en pagt, ³ ikke kun med vores fædre, men med alle os, som lever i dag. ⁴ I hørte selv Herren tale til jer fra ilden på bjerget. ⁵ Ved den lejlighed var det mig, der var mellemmand mellem Herren og jer, så jeg kunne videredegive hans ord til jer. I var jo bange for ilden, og det var ikke jer, der gik op på bjerget. Han sagde:

⁶ ‚Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.

⁷ Du må ikke tilbede andre end mig.

⁸ Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på landjorden eller i havet. ⁹ Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. ¹⁰ Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.

¹¹ Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.

¹² Du skal holde hviledagen hellig, sådan som Herren, din Gud, har befalet. ¹³ Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, ¹⁴ men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine okser, æsler og andre husdyr, og eventuelle fremmede, som bor hos dig. På den dag skal dine slaver have mulighed for at hvile ud ligesom dig. ¹⁵ Husk på, at dine forfædre var slaver i Egypten, indtil jeg greb ind og førte dem ud med magt og vælde. Derfor befaler jeg, at du holder hviledagen hellig.

¹⁶ Du skal ære din far og din mor, sådan som Herren, din Gud, har befalet dig, så du kan få et langt og godt liv i det land, jeg vil give dig.

¹⁷ Du må ikke begå drab.

¹⁸ Du må ikke bryde ægteskabet.

¹⁹ Du må ikke stjæle.

²⁰ Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.

²¹ Du må ikke begære andre menneskers ægtefælle, hus, ejendom, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.’

Israels folk som et afskrækkende eksempel på ulydighed og vantro

^7-8 Hør derfor efter, hvad Helligånden siger:

¹² Pas derfor på, kære venner, at ingen af jer gemmer på ondskab og vantro i jeres hjerter, så I glider væk fra den levende Gud. ¹³ I stedet bør I hver dag opmuntre hinanden, så længe verden står, så ingen af jer på grund af syndens snedige forførelse lukker af over for Gud. ¹⁴ For hvis vi indtil det sidste holder fast ved den overbevisning, vi havde i begyndelsen, skal vi få del i alt det, som tilhører Kristus.

¹⁵ Da synden er så snedig, må I ikke glemme advarslen fra før:

¹⁶ Hvem var det, som hørte, hvad Gud sagde, og dog gjorde oprør mod ham? Det var alle dem, der forlod Egypten med Moses som anfører. ¹⁷ Og hvem var det, Gud var vred på i 40 år? Det var alle dem, som havde gjort oprør og derfor måtte dø i ørkenen. ¹⁸ Hvem var det, Gud talte om, da han svor, at de ikke fik lov at opleve hvilen i det land, han havde lovet dem? Det var alle dem, der var ulydige. ¹⁹ Og hvorfor kom de ikke ind i det land, hvor Gud havde lovet at give dem hvile? Fordi de ikke havde tillid til ham.