Revised Common Lectionary (Complementary)

⁹⁷ Jeg elsker dine bud, Herre.
    Dagen igennem er de i mine tanker.
⁹⁸ Jeg mediterer over dit ord hver dag,
    det giver mig et fortrin frem for mine fjender.
⁹⁹ Jeg har altid dine bud i mine tanker,
    de gør mig visere end mine vejledere.
¹⁰⁰ Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne,
    for jeg adlyder dine befalinger.
¹⁰¹ Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab,
    for jeg ønsker at adlyde dit ord.
¹⁰² Jeg går ikke vild, men følger dine bud,
    for du er den, der underviser mig.
¹⁰³ Jeg elsker at smage på dit ord,
    det er sødere på tungen end honning.
¹⁰⁴ Jo mere indsigt jeg får i dine bud,
    des mere hader jeg løgnens vej.

¹⁶ Men vores forfædre blev hovmodige,
    hørte ikke på dine bud.
De adlød ikke dine befalinger,
¹⁷     men fortsatte i deres ulydighed.
De glemte alle de undere,
    som du gjorde engang.
De nægtede stædigt at ydmyge sig,
    ville hellere tilbage til Egyptens slaveri!
Men du, oh Gud, er barmhjertig og god.
    Du vredes nødigt, men tilgiver gerne.
Stor er din nåde og trofasthed,
    du lod dem ikke i stikken.
¹⁸ De støbte en tyrekalv af guld og råbte:
    ‚Her er den gud, som førte os ud af Egypten!’
De hånede dig op i dit åbne ansigt,
¹⁹     men du viste dem alligevel nåde.
Du prisgav dem ikke i ørkenen!
    Skysøjlen ledte dem fremad om dagen,
        ildsøjlen viste dem vej om natten.
²⁰ Du vejledte dem ved din gode Ånd,
    gav dem manna at spise
        og vand til at slukke deres tørst.
²¹ Du sørgede for dem i 40 år,
    de manglede intet i ørkenen.
Deres klæder blev ikke slidt op,
    deres fødder blev ikke ømme!
²² Du gav dem sejr over mægtige folkeslag,
    hjalp dem indtage landet stykke for stykke.
De erobrede kong Sihon af Heshbons land
    og siden kong Og af Bashans rige.
²³ Du gjorde dem talrige som himlens stjerner.
Du førte dem ind i det dejlige land,
    som du havde lovet deres forfædre,
        at de skulle få i arv og eje.
²⁴ Deres børn kom og indtog landet.
    Du overgav kana’anæerne til dem,
så de kunne gøre, hvad de ville,
    med både konger og folkeslag.
²⁵ De indtog befæstede byer,
    overtog fornemme huse med store vandreservoirer.
De overtog frugtbare jordlodder og vingårde,
    olivenlunde og frugtplantager.
De spiste sig mætte og fede
    og glædede sig over dine gaver.
²⁶ Men de gjorde oprør imod dig,
    var ulydige og tilsidesatte din lov.
De myrdede dine profeter,
    som formanede dem til omvendelse.
        De hånede dig op i dit åbne ansigt.
²⁷ Da udleverede du dem til fjenderne,
    og de kom i stor nød og ulykke.
I deres lidelser råbte de til dig,
    og du hørte deres råb i din Himmel.
I din nåde sendte du dem ledere,
    som frelste dem fra deres fjender.
²⁸ Men så snart der igen var fred,
    gjorde de atter oprør imod dig.
Du gav dem påny i fjendevold,
    så de igen måtte råbe til dig om hjælp.
Du hørte deres bøn i himlen
    og reddede dem gang på gang.
²⁹ Du formanede dem til at følge din love,
    men de ville ikke høre på dine bud.
De overtrådte de befalinger,
    som netop skulle holde dem i live.
De var stædige og stivnakkede,
    de nægtede at adlyde dig.
³⁰ I mange år bar du over med dem.
    Du advarede dem ved din Ånd
        gennem dine profeters ord.
Men de vendte det døve øre til,
    og fremmede folk besejrede dem.
³¹ Men på grund af din trofasthed,
    udryddede du dem aldrig helt.
I din nåde svigtede du dem aldrig,
    for du er en barmhjertig Gud.