Revised Common Lectionary (Complementary)
Kærlighed til Guds ord
97 Jeg elsker dine bud, Herre.
Dagen igennem er de i mine tanker.
98 Jeg mediterer over dit ord hver dag,
det giver mig et fortrin frem for mine fjender.
99 Jeg har altid dine bud i mine tanker,
de gør mig visere end mine vejledere.
100 Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne,
for jeg adlyder dine befalinger.
101 Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab,
for jeg ønsker at adlyde dit ord.
102 Jeg går ikke vild, men følger dine bud,
for du er den, der underviser mig.
103 Jeg elsker at smage på dit ord,
det er sødere på tungen end honning.
104 Jo mere indsigt jeg får i dine bud,
des mere hader jeg løgnens vej.
Folket bekender deres synd
9 Den 24. dag i den syvende måned samledes folket igen i Jerusalem. Denne gang fastede de og klædte sig i sækkelærred og kom jord på hovedet for at vise deres sorg. 2 Israelitterne skilte sig ud fra alle de fremmede og bekendte deres egen og deres forfædres synd. 3-4 I tre timer blev der læst op af Toraen, mens folk stod op og lyttede. I de næste tre timer bekendte folket deres synd og tilbad Herren deres Gud under ledelse af levitterne Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja, Bani og Kenani, der alle stod på trapper eller forhøjninger.
5 Derefter råbte levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petaja til folket: „Rejs jer og pris Herren, jeres Gud, fra evighed og til evighed! Højlovet være Herren, han som er langt større end nogen kan fatte og udtrykke.” Derefter ledte Ezra[a] lovsangen:
6 „Du er Gud, du er den eneste!
Du skabte himlen med alle dens stjerner,
jorden med alt, hvad den rummer,
havene med alt, hvad der findes i dem.
Fra dig udspringer alt liv,
og hele himlen tilbeder dig.
7 Det var dig, Herre, vor Gud,
som udvalgte Abram,
førte ham ud af Ur i Kaldæa
og gav ham navnet Abraham.
8 Du så hans hjertes trofasthed.
Derfor sluttede du pagt med ham
og gav ham løftet om landet,
hvor kana’anæerne og hittitterne,
amoritterne og perizzitterne,
jebusitterne og girgashitterne boede.
Og du holdt dit løfte, som du altid gør!
9 Du så vores forfædres nød i Egypten,
hørte deres råb ved Det Røde Hav.
10 Du fældede Farao og alle hans folk,
du vidste, hvor hovmodige de var.
Med tegn og undere greb du ind.
Derfor er du æret den dag i dag!
11 Du kløvede havet for folkets øjne
og lod dem vandre tørskoet over.
Men deres fjender fejede du bort.
Du druknede dem på havets bund,
de sank som sten i bølgernes brus.
12 Med en skysøjle viste du vej om dagen,
en ildsøjle lyste for dem om natten.
13 Du steg ned på Sinais bjerg
og talte til folket fra Himlen.
Du gav dem retfærdige regler,
gode love, bud og befalinger.
14 Du bød dem at holde Sabbatten hellig,
gav dem din lov gennem Moses, din tjener.
15 Du stillede deres sult med brød fra himlen,
slukkede deres tørst med vand fra en klippe.
Du bød dem gå hen og indtage landet,
det land, du havde lovet dem.
Forholdet mellem mand og kone(A)
21 I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden.
22 En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. 23 En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.[a] Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. 24 Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.
25 Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! 26-27 Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.
28 En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét! 29-30 Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme, 31 for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”[b] 32 Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden. 33 Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.
Forholdet mellem børn og forældre(B)
6 Til jer børn, som hører Herren til, siger jeg: Adlyd jeres forældre, for det er Guds vilje for jer. 2 Der står jo skrevet: „Du skal ære din far og din mor,” og det er det første af budene, som har et løfte tilknyttet, nemlig dette: 3 „…så du kan få et godt og langt liv på jorden.”[c]
4 Til jer forældre siger jeg: Vær ikke hårdhændede over for jeres børn, så de bliver oprørske, men vejled dem og advar dem, som Herren selv ville gøre det.
Forholdet mellem slaver og herrer(C)
5 Til jer, som er slaver, siger jeg: Adlyd jeres jordiske herrer. Vis samme respekt og hengivenhed over for dem som over for Kristus. 6 I skal ikke kun arbejde hårdt, når jeres herre holder øje med jer. Nej, I skal arbejde som Kristi tjenere, der af hele deres hjerte ønsker at gøre Guds vilje. 7 Udfør villigt jeres arbejde, som var det Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. 8 Husk, at Herren vil lønne jer for godt udført arbejde, lige meget om I er slaver eller ej.
9 Og I herrer skal tænke i de samme baner over for jeres slaver. Lad være med at underkue dem, for I ved, at I og jeres slaver har den samme Herre i Himlen, og han ser ikke på folks status i samfundet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.