Revised Common Lectionary (Complementary)
9 Prøv selv at opleve Herrens godhed,
lykkelige er de, der søger hjælp hos ham.
10 Adlyd Herren, I, som tilhører ham,
de, der følger ham, får, hvad de har brug for.
11 Selv stærke løver lider nød og sulter,
men de, der stoler på Herren, lider ingen nød.
12 Kom, mine børn, og hør, hvad jeg siger.
Jeg vil lære jer, hvordan man viser Herren ære.
13 I, der gerne vil have et godt liv
og ønsker jer gode dage,
14 I skal holde jeres tunge i skak
og ikke lade løgn komme over jeres læber.
13 Jeg kender det alt sammen,
jeg har hørt det før og forstår det udmærket.
2 Jeg ved det samme, som I ved,
jeg står ikke tilbage for jer i visdom.
3 Men det er den Almægtige, jeg vil tale med!
Det er ham, jeg ønsker at høre fra.
4 I er kvaksalvere og bruger tomme ord
som salve til mine sår i sjælen.
5 Bare I dog ville holde mund,
det er det klogeste, I kan gøre.
6 Hør dog, hvad det er, jeg siger,
så I kan forstå, hvorfor jeg klager.
7 Tror I, Gud har brug for, at I forsvarer ham?
Så burde I i det mindste sige sandheden.
8 Hvorfor vil I føre sagen for ham?
Tror I, han har brug for jeres hjælp?
9 Mon ikke han kender jeres motiver?
Eller tror I, at I kan føre Gud bag lyset?
10 Gud selv vil gå i rette med jer,
fordi I bevidst fordrejer hele sagen.
11 Har I slet ingen ærefrygt for ham?
Skælver I ikke for hans majestætiske storhed?
12 Jeres hule fraser er blot tomme ord,
jeres forsvar falder som et korthus.
13 Ti stille, så jeg kan bringe min klage til Gud,
og så må jeg selv tage følgerne.
14 Jeg er parat til at vove skindet
og sætte livet på spil.
15 Jeg vil lægge min sag frem for ham.
Måske slår han mig ihjel, men han er mit eneste håb.
16 Jeg tror dog snarere, at han vil frikende mig,
for hvis jeg var skyldig, turde jeg ikke træde frem for ham.
17 Hør nu efter, hvad jeg siger.
Læg godt mærke til mine ord.
18 Jeg er parat til at fremlægge min sag for Gud,
for jeg ved, at jeg har retten på min side.
19 Hvis nogen kan bevise det modsatte,
tier jeg stille og tager imod min straf.
7 Kort tid efter kom en samaritansk kvinde for at hente vand, og Jesus sagde til hende: „Vær venlig at give mig noget at drikke.” 8 Han var alene, for hans disciple var gået ind til byen for at købe mad. 9 Kvinden blev overrasket over, at en jøde henvendte sig til hende, for jøderne plejer ikke at ville have noget med samaritanere at gøre. „Hvordan kan det være, at du, som er jøde, beder mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” spurgte hun.
10 Jesus svarede: „Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke—og så ville jeg give dig levende[a] vand.”
11 „Du har jo ingen spand,” sagde hun, „og brønden her er meget dyb. Hvordan vil du så skaffe det levende vand? 12 Du er vel ikke større end vores stamfar Jakob, som gav os denne brønd? Kan du give mig vand, der er bedre end det, både Jakob selv, hans familie og hans kvæg har drukket af?”
13 Jesus svarede: „Drikker man af det her almindelige vand, bliver man tørstig igen. 14 Men drikker man af det vand, jeg giver, vil man aldrig mere tørste. Det vand, jeg giver, bliver som en kilde, der vælder frem med evigt liv.”
15 „Åh, giv mig noget af det vand!” udbrød kvinden. „Tænk, hvis man aldrig mere skulle tørste og være nødt til at gå helt herud efter vand!”
16 „Gå hjem og hent din mand,” sagde Jesus.
17-18 „Jeg har ikke nogen mand,” svarede kvinden.
„Det har du ret i, for du har haft fem mænd; og ham, du nu bor sammen med, er du ikke gift med. Dér sagde du noget sandt.”
19 „Herre,” udbrød kvinden, „du må være en profet! 20 Kan du så forklare mig, hvorfor I jøder påstår, at det kun er i templet i Jerusalem, man kan tilbede Gud? Vi har jo fra gammel tid tilbedt Gud på det her bjerg.”
21 Jesus svarede: „Tro mig: Den tid kommer, hvor det ikke længere er væsentligt, hvor man tilbeder Gud—her eller i Jerusalem. 22 I samaritanere tilbeder det, som I ikke kender, men vi tilbeder det, vi kender, for frelsen udgår fra jøderne. 23 Men der kommer en tid, ja, den er allerede kommet, hvor de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Det er den slags tilbedere, Faderen søger. 24 Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.”
25 Kvinden sagde: „Jeg ved, at Messias skal komme engang, og når han kommer, vil han forklare os alt.” 26 Da sagde Jesus til hende: „Han står her og taler med dig!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.