Revised Common Lectionary (Complementary)

⁴ og fortsatte alene ud i ørkenen. Hele dagen gik han, indtil han om aftenen udmattet satte sig ned i skyggen af en gyvelbusk. „Herre, jeg kan ikke mere!” sagde han. „Tag mit liv! Alle dine profeter er døde, så hvorfor ikke også jeg?”

⁵ Så lagde han sig under gyvelbusken og faldt i søvn. Men en engel kom og vækkede ham. „Stå op og spis!” beordrede englen. ⁶ Elias så sig omkring og fik øje på et nybagt brød og en krukke vand, der var anbragt lige ved hans hoved. Så spiste han og drak, hvorefter han lagde sig til at sove igen.

⁷ For anden gang kom englen og rørte ved ham. „Stå op og spis noget mere,” sagde englen, „for du har en lang rejse foran dig.”

⁸ Så stod han op og spiste og drak, og med den styrke, måltidet gav ham, gik han i 40 dage,^[a] indtil han kom til Horeb, Guds bjerg.

Fordelen ved at adlyde Gud

34 En sang af David om dengang, han foregav at være gået fra forstanden foran kong Abimelek, så kongen sendte ham væk.

²⁵ Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.^[a] Vi er jo lemmer på det samme legeme. ²⁶ Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.^[b] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, ²⁷ og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. ²⁸ De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp. ²⁹ Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til. ³⁰ Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.

³¹ Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt. ³² Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.

Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje

5 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. ² Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

³⁵ Jesus svarede: „Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste.

⁴¹ De jødiske ledere kunne ikke acceptere, at Jesus havde sagt, at han var kommet ned fra Himlen. ⁴² De stak hovederne sammen og hviskede til hinanden: „Det er jo Jesus, ham der er søn af Josef! Vi ved, hvem hans far og mor er. Hvad er det for noget snak, at han skulle være kommet ned fra Himlen?”

⁴³ Men Jesus svarede: „Lad være med at stå der og skumle! ⁴⁴ Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som sendte mig, drager dem til mig, og på den sidste dag vil jeg opvække dem fra de døde. ⁴⁵ Der står skrevet hos profeterne: ‚De vil alle blive undervist af Gud.’^[a]

Alle, som har lyttet til Faderen og erkendt sandheden, vil komme til mig. ⁴⁶ Det betyder ikke, at der er nogen, som har set Faderen, undtagen mig, som er kommet fra Gud. Jeg har set Faderen.

⁴⁷ Det siger jeg jer: Den, der tror, har allerede fået det evige liv. ⁴⁸ Jeg er det brød, der giver liv. ⁴⁹ Det gav ikke jeres forfædre livet at spise det brød, der kom ned fra himlen under ørkenvandringen. ⁵⁰ Det brød, jeg taler om, er kommet ned fra Himlen, for at alle kan få mulighed for at spise det. Og gør de det, skal de ikke dø. ⁵¹ Jeg er det livgivende brød, der er kommet ned fra Himlen. Alle, som spiser af det brød, skal leve i al evighed. Det brød er mit eget legeme, som jeg vil give til mennesker, for at de kan opnå det evige liv.”