Revised Common Lectionary (Complementary)

² Igen beklagede hele folket sig bittert til Moses og Aron.

³ „Gid vi dog var blevet i Egypten!” jamrede de. „Der havde vi både kød og brød og kunne spise os mætte. Det var bedre, om Herren havde ladet os dø der. Men nu har I bragt os ud i den her ørken, hvor vi er ved at dø af sult.”

⁴ Endvidere sagde Herren: „Jeg vil lade mad falde ned fra himlen som regn. Folket kan så hver dag gå ud og samle så meget, de har behov for til den dag. Jeg vil sætte dem på prøve for at se, om de vil følge mine befalinger.

⁹ Da^[a] sagde Moses til Aron: „Sig til folket, at de skal komme frem for Herren, for han har hørt deres beklagelser.”

¹⁰ Mens Aron talte til israelitterne, skete der noget ude i ørkenen. Alle vendte sig og kiggede derhen, og nu så de Herrens herlighed vise sig i skysøjlen, som plejede at lede dem. ¹¹ Da talte Herren til Moses: ¹² „Jeg har hørt israelitternes klager. Sig til dem: ‚I aften skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I spise jer mætte i brød. Da skal I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.’ ”

¹³ Samme aften kom en stor flok vagtler flyvende, og de faldt i et tykt lag over hele lejren. Og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren. ¹⁴ Da duggen forsvandt, var ørkenen dækket af tynde flager, noget, der lignede rimfrost. ¹⁵ Da israelitterne så det, sagde de til hinanden: „Hvad er det?”^[b] De vidste jo ikke, hvad det var.

„Det er det brød, som Herren har givet jer at spise,” svarede Moses.

Paulus opfordrer til enhed gennem ydmyghed og kærlighed

4 Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget. ² Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed. ³ Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen. ⁴ Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid. ⁵ Der er kun én Herre, én tro, én dåb ⁶ og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle.

Kristi gaver til menighedens vækst og udvikling

⁷ Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan. ⁸ Det hedder jo: „Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”^{[a] 9} Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.^{[b] 10} Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.

¹¹ Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. ¹² Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, ¹³ indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.

¹⁴ Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme. ¹⁵ Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, ¹⁶ og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.

²⁴ Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.

²⁵ Da de havde fundet ham, spurgte de: „Mester, hvordan er du kommet herover?”

²⁶ Jesus svarede: „Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte. ²⁷ Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.”

²⁸ „Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?” spurgte de.

²⁹ Jesus svarede: „At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.”

³⁰ Så spurgte de: „Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig? ³¹ Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: ‚Han gav dem brød fra himlen at spise.’ ”^[a]

³² Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. ³³ Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.”

³⁴ „Så giv os det brød hver dag!” sagde de alle sammen.

³⁵ Jesus svarede: „Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste.