Revised Common Lectionary (Complementary)
Lovsang i Guds hus
92 En sang til sabbatten.
2 Det er godt at takke dig, Herre,
at lovsynge den almægtige Gud,
3 at mindes din nåde hver morgen,
at takke dig for din trofasthed hver aften,
4 at prise dig til harpeklang,
til toner fra lut og lyre.
12 Jeg har set mine fjender falde,
hørt om mine angriberes nederlag.
13 De retskafne trives som mægtige palmer,
vokser sig store som Libanons cedre.
14 De er plantet i Herrens Hus,
dér trives de under hans pleje.
15 Selv i alderdommen bærer de frugt,
de bevarer deres friskhed og livskraft.
Konsekvensen af ulydighed
14 Nu talte Gud til slangen: „Som straf for det, du har gjort, skal du være den mest forbandede af alle jordens dyr! Så længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv! 15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.[a] Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved!”
16 Derpå sagde Gud til kvinden: „Jeg vil forstærke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at føde børn. Du vil gerne have magt over[b] din mand, men du skal underordne dig under ham.[c]”
17 Til Adam sagde Gud: „Fordi du adlød din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv må du møjsommeligt slide for at skaffe dig føden. 18 Nu må du leve af, hvad du kan dyrke på marken, hvor der også vil vokse tjørn og tidsler. 19 Du kommer til at arbejde hårdt for føden, indtil du dør og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.”
20 Adam kaldte sin kone Eva[d], for hun blev hele menneskeslægtens mor. 21 Derpå lavede Gud skindtøj til Adam og hans kone.
22 Så sagde Gud: „Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender både det gode og det onde, skal de ikke også spise frugten fra livets træ og leve evigt.” 23 Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24 Han drev dem ud og satte keruber[e] øst for Edens have til at bevogte vejen til livets træ med glimtende og hvirvlende flammesværd.
Jesus måtte blive menneske og dø, for at vi kunne genvinde vores ære og værdighed som Guds børn
5 Det bliver heller ikke engle, men mennesker, der får magten i den nye verden, som vi har hørt skal komme engang. 6 Der står et sted i Skriften:
„Hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
7 Du satte menneskene lavere end englene for en tid,
gav dem kongelig ære og værdighed.
Du gav mennesket ansvar for dit skaberværk,
8 det blev sat som hersker over alle ting.”[a]
Når der står, at mennesket blev sat som hersker over alle ting, så betyder det alle ting uden undtagelse. Det er endnu ikke blevet opfyldt. 9 Men vi kan se, at Jesus, som for en kort tid blev sat på et lavere niveau end englene, nu har fået kongelig ære og værdighed, efter at han var villig til at lide og dø. Han led og døde, for at Guds nåde og kærlighed kunne komme os alle til gode.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.