Revised Common Lectionary (Complementary)

Herren er villig til at tilgive

130 En valfartssang.

³⁴ Da blev Herren vred over deres beklagelser. Han svor, ³⁵ at ikke en eneste af hele den ulydige og vantro generation skulle få lov at opleve det gode land, han havde lovet deres forfædre, ³⁶ undtagen Kaleb, der som belønning for sin tro og lydighed fik lovning på den jord, han som en af de 12 spioner havde betrådt.

³⁷ Selv mig blev Herren vred på, og det var folkets skyld. Herren sagde til mig: ‚Heller ikke du får lov at komme ind i landet, ³⁸ men din medhjælper Josva skal i dit sted føre folket ind. Derfor skal du styrke og opmuntre ham til at overtage din plads. ³⁹ Jeg vil senere give landet til de børn, som man påstod ville blive taget til fange og gjort til slaver, ⁴⁰ men I skal nu vende om og gå tilbage gennem ørkenen mod Det Røde Hav.’

Vi længes efter det himmelske liv hos Herren

5 Vi har en jordisk krop som en midlertidig bolig for vores ånd. Og vi ved, at når den krop engang er gået til grunde, vil vi få et nyt, himmelsk legeme. Det bliver en evig bolig, som ikke er bygget af menneskehænder. ² Midt i alle vores kvaler med den jordiske krop længes vi efter den dag, hvor vi skal iklædes et himmelsk legeme. ³ Når det sker, er vi fri for at være som afklædte ånder uden et legeme at opholde os i. ⁴ Vores jordiske krop kan få os til at stønne og sukke, men vi vil alligevel ikke så gerne miste den. Vi længes derimod efter at blive iklædt det nye legeme, så det nuværende liv, der ender i døden, kan erstattes af det evige liv. ⁵ Det er Guds plan for os, at vi skal få sådan et åndeligt, himmelsk legeme, og han har givet os Helligånden som en forsmag på det himmelske liv.